Hopp til innhold

Rt-1927-390

Fra Rettspraksis


Instans: Høyesterett - Kjennelse
Dato: 1927-06-15
Publisert: Rt-1927-390
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang: L.nr. 143/1 s.a.
Parter: Advokat K. J. Wiese, aktor mot Asbjørg Nordine Forseng (forsvarer: overretssakfører Eilif Holmesland til prøve).
Forfatter: Bang, Hazeland, Berg, Næss, Schie, byfogd Gjessing, justitiarius Scheel
Lovhenvisninger: Straffeloven (1902) §166, §167, Straffeprosessloven (1887) §177, Straffeprosessloven (1887), Straffeloven (1902)


Assessor Bang: Til Høiesterets prøvelse foreligger anke fra domfældte over dom av Rana meddomsret av 3 december 1926 hvorved Asbjørg Nordine Forseng blev dømt for overtrædelse av straffelovens §166 (falsk forklaring for retten) til fængsel i 30 dage.

Angaaende domfældtes personalia og saksforholdet henvises til meddomsrettens domsgrunde.

Anken angaar uriktig lovanvendelse, idet det hævdes, at meddomsretten har lagt til grund en feilagtig forstaaelse av straffelovens §167 hvori det bl.a. er bestemt at §166 ikke kommer til anvendelse «saafremt nogen avgiver falsk ubeediget forklaring i tilfelle, hvor han ikke kunde forklare sandheten uten derved at utsætte sig eller nogen av sine nærmeste for straf eller tap av den borgerlige agtelse».

Med hensyn til hvad der er ment med tap av den borgerlige agtelse er der i den departementale komites straffelovsutkast anført: «Tab af den borgerlige agtelse, en formindskelse er da ikke nok, men der fordres noget, der fuldstændig rykker vedkommende ut av den stilling, han tilforn har indtaget. Hvad dette er, er vistnok tvivlsomt og vil tillige variere efter de forskjellige steders og samfundsklassers opfatning.» Som lagmand Salomonsen gjør opmerksom paa i sin komentar til straffeprocesloven 2den utgave side 184 har der i praksis med hensyn til straffeproceslovens §177 gjort sig gjældende den opfatning, at ikke alene «tap» av den borgerlige agtelse, men ogsaa en forminskelse derav av væsentlig betydning kommer i betragtning. Der henvises til avgjørelser referert i Rt-1895-850 og Rt-1912-203.

Det er i meddomsrettens domsgrunde bl.a. anført: «Skjønt det maa erkjendes, at tiltalte ikke kunde forklare sandheten uten at utsætte sig for noget skaar i sin borgerlige agtelse, finder

Side:391

retten, at hun ved sit forhold har gjort sig skyldig til straf efter straffelovens §166.» Det er paa det rene, at der for meddomsretten var procedert paa anvendelse av straffelovens §167, og man maa da gaa ut fra, at det har været gjenstand for overveielse inden retten, hvordan denne lovbestemmelse er at forstaa. Den citerte del av domsgrundene er vistnok knapt avfattet, men jeg finder dog, for mit vedkommende, at deri er kommet tilstrækkelig til uttryk, at det skaar i den borgerlige agtelse, som tiltalte vilde utsætte sig for ved at forklare sandheten, var efter rettens skjøn uvæsentlig, og at det derfor ikke av §167 kunde utledes nogen fritagelse for straffeskyld efter §166.

Jeg forstaar da domsgrundene dithen, at retten ikke har fundet det nødvendig at ta standpunkt med hensyn til, om den strengere eller den noget lemfældigere forstaaelse av §167 er den rette, og jeg er for mit vedkommende enig i, at det ikke var nødvendig for meddomsretten at træffe nogen almindelig avgjørelse i saa henseende, naar den kom til det resultat at der ikke vilde ha foreligget nogen forminskelse av betydning i den borgerlige agtelse.

Jeg finder saaledes paa den ene side, at retten har uttrykt sig tilstrækkelig tydelig, og paa den anden side at det ikke er grund til at anta, at der foreligger nogen feilagtig lovanvendelse, og vil saaledes votere for ankens forkastelse.

Konklusjon:

Anken forkastes. I erstatning til det offentlige for saksomkostninger ved Høiesteret betaler Asbjørg Nordine Forseng kr. 25. (Vanlige salærer.)

Assessor Hazeland: I det væsentlige og i resultatet enig med førstvoterende.

Assessor Berg, ekstraordinær assessor Næss, assessor Schie, byfogd Gjessing og justitiarius Scheel: Likesaa.

Av meddomsrettens dom:

- - - Det er paa det rene at tiltalte under retsmøter paa Mo 16 november 1923, 10 januar og 6 mai 1924 i den av Anton Jul Antonsen mot hende anlagte sak angaaende farskapet til et av hende 23 december 1922 utenfor ekteskap født barn har opgit Anton Jul Antonsen som far til barnet, hvorhos hun har forklart at hun aldrig hadde hat samleie med andre end denne og 3 aar i forveien med en lærer Sundlie.

- - - At tiltalte med vilje har forklart sig uriktig finder retten utvilsomt. Man antar at hovedgrunden hertil har været at hun ønsket at Anton Jul Antonsen skulde staa som barnefar og ikke ønsket at bringe frem noget andet navn som mulig barnefar. Skjønt det maa erkjendes at tiltalte ikke kunde forklare sandheten uten at utsætte sig for noget skaar i sin borgerlige agtelse finder retten at hun ved sit forhold har gjort sig skyldig til straf efter straffelovens §166. - - -