Rt-1928-540
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1928-06-05 |
| Publisert: | Rt-1928-540 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 186/1 s.a. |
| Parter: | Laxevaag kommune (advokat Sverre Prydz) mot Riksskattestyret (advokat F. M. Bugge). |
| Forfatter: | Hazeland, Næss, Rivertz, Broch, Bugge, Christiansen, justitiarius Scheel |
| Lovhenvisninger: | Skatteloven (1911) §54, §125, §42, §51 |
I Riksskattestyrets møte 26 juni 1923 avsagdes saadan kjendelse: «A/S Smørfabriken Loyal skal i Laxevaag for 1922/23 lignes saaledes, at i indtægten fratrækkes den til disponent og styreformand beregnede løn og tantieme.»
Efterat denne kjendelse av Laxevaag kommune var paaanket til Oslo byret overensstemmende med landsskattelovens §125, blev kjendelsen ved dom av byretten den 9 januar 1926 stadfæstet og sakens omkostninger ophævet.
Byrettens dom er av kommunen paaanket til Høiesteret, hvor appellanten har nedlagt saadan paastand: «At Riksskattestyrets kjendelse av 26 juni 1923 og Oslo byrets dom av 29 (sic) januar 1926 underkjendes og at den av Laxevaag kommunes ligningsmyndigheter foretatte ansættelse av Smørfabriken Loyals indtægt for 1922/23 stadfæstes, og at appellantskapet hos indstevnte tilkjendes procesomkostninger.»
For Riksskattestyret er nedlagt paastand om at dets kjendelse av 26 juni 1923 om Smørfabriken Loyal's skatteligning stadfæstes og at Laxevaag kommune tilpligtes at utrede procesomkostninger til Riksskattestyret og Høiesteret.
Bergens kommune og A/S Smørfabriken Loyal har begge vedtat varsel, men ikke avgit møte.
Om sakens gjenstand og nærmere omstændigheter henvises til begrundelsen henholdsvis for Riksskattestyrets kjendelse og byrettens dom. For Høiesteret er fremlagt en del nye dokumenter samt dommer av underordnede retter i saker angaaende lignende forhold som de i nærværende sak omhandlede, og hvorved gjennem gaaende anlægskommuner er git medhold.
Høiesteret kommer til samme resultat som byretten og tiltræder i det væsentlige den av Riksskattestyret med tilslutning av byretten givne begrundelse. Man er enig i at landsskattelovens §54 (bylovens §46) for at komme til anvendelse likeoverfor en mottager av løn (eller tantieme i et selskap forutsætter ikke bare at vedkommende lønsmottager er interessert i selskapet væsentlig paa samme maate som en deltager, men derhos at godtgjørelsen staar i avgjort misforhold til arbeidsydelsen, saaledes at selskapets indtægt derved blir utilbørlig beskaaret, idet det isaafald blir gjenstand for lignings-myndigheternes skjøn hvor meget av godtgjørelsen skal komme til fradrag for selskapet. Foruten til den av Riksskattestyret anførte Høiesteretsdom, indtat i Rt-1921-24 flg., henvises ogsaa til Høiesteretsdom i Rt-1925-363 flg. og i Rt-1926-392 flg. Forsaavidt høiesteretsdom i Rt-1926-541
Side:541
Rt-1922-450 flg. gaar i en anden retning, maa den ansees igjen forladt ved de sidstnævnte domme og navnlig dommen av 1925.
I nærværende tilfælde kan de stedlige ligningsmyndigheter ikke sees at ha avgit noget skjøn over forholdsmæssigheten av vedkommende lønninger. Man synes i strid med det, som efter Høiesterets opfatning er lovens mening, at ha gaat ut fra, at naar mottagerne var interessert i virksomheten væsentlig paa samme maate som deltagere, var dette tilstrækkelig til i henhold til §54 at beskatte hele det til løn og tantieme utbetalte beløp paa selskapets haand. Av Riksskattestyret er derimot om tantiemerne - som der her fortrinsvis kan bli spørsmaal om - uttalt, at de «synes store, men neppe saa store at man kan si, at de ikke vilde ha været saa store, hvis disponenten og styreformanden ikke hadde været hovedeiere av forretningen eller denne været et familieselskap». Da der efter dette ikke findes grund til at anse Riksskattestyrets kjendelse tvilende paa feilagtig faktiske grundlag eller paa en urigtig opfatning av retsspørsmaal, maa kjendelsen bli at opretholde.
Blandt de av appellanten fremlagte nye dokumenter er en utskrift av kjendelse avsagt av Riksskattestyret i møte den 2 september 1926 angaaende fabriken Loyal's ligning for 1925/26, og hvorved under hensyn til foreliggende oplysninger dels om bedriftens forhold i dette aar, dels om lønningen i andre smørfabrikker, disponentens og styreformandens lønninger er nedsat og det overskytende tillagt fabrikens indtægt. Denne kjendelse, angaaende indtægtsaaret 1924, kan dog ikke tillægges avgjørende betydning for det i nærværende sak avgitte skjøn angaaende indtægtsaaret 1921. Det bemerkes at i 1924 var selskapets indtægt betydelig mindre end i 1921, mens disponentens og styreformandens avlønninger var større.
Efter det anførte vil byrettens dom bli at stadfæste. Sakens omkostninger for Høiesteret findes kommunen at burde tilsvare.
Dom:
Byrettens dom stadfæstes. I saksomkostninger for Høiesteret betaler Laxevaag kommune til Riksskattestyret kr. 400.
Av byrettens dom:
Ved skatteligningen for 1922-23 av A/S Smørfabrikken Loyal, som har fabrik paa Laksevaag i Askøy tinglag, blev av Laksevaag ligningsraad under paaberopelse av landsskattelovens §54 medtat i selskapets indtægt for aaret 1921 den til selskapets disponent for samme aar utbetalte løn kr. 20000 og de til disponenten og formanden i selskapets styre for samme aar utbetalte tantiemer, henholdsvis kr. 22.817,90 og kr. 11.408,95. Selskapets disponent og formanden i dets styre er bosat i Bergen, hvor de personlig er skattelignet.
Efterat ligningen, over hvilken selskapet hadde klaget, var fastholdt av ligningsmyndigheterne, indbragte selskapet spørsmaalet om ligningsansættelsen av den til dets disponent utbetalte løn og til denne og styreformanden utbetalte tantieme og eventuelt fordelingen av det skyldige skattbeløp mellem vedkommende skattedistrikter for Riksskattestyret.
Side:542
Riksskattestyret avsa under 26 juni 1923 saadan kjendelse: «A/S Smørfabrikken Loyal skal i Laksevaag for 1922/23 lignes saaledes, at i indtægten fratrækkes den til disponent og styreforman beregnede løn og tantieme».
Laksevaag kommune har derefter ved stevning av 8 september 1923 i henhold til landsskattelovens §125 indbragt Riksskattestyrets kjendelse her for retten.
A/S Smørfabrikken Loyal blev efter den i saken fremlagte av skrift av vedtægter av 24 april 1917 stiftet i 1921 og har til formaal at overta og fortsætte den av I. E. Mowinckel drevne virksomhet for fabrikation av margarin og dermed beslegtede stoffe. Selskapets kontor er i Bergen. Aktiekapitalen er ifølge vedtægterne kr. 250.000 fordelt paa 50 stamaktier à kr. 1000 og 200 almindelige aktier à kr. 1000. Styrets formand I. E. Mowinckel indehar 83 aktier og hans søn Ragnar Mowinckel, der er selskapets disponent, 151 aktier. De øvrige aktier er fordelt saaledes: I. E. Mowinckels sønner Thorolf og Birger hver 7 aktier og fru Randine Skavland, født Mowinckel, 2 aktier. Ragnar Mowinckel er, saalænge han sitter i selskapets styre, berettiget og forpligtet til efterhaanden at indløse selskapets aktier. I. E. Mowinckel, subs. Ragnar Mowinckel, er sikret stillingen som - styrets formand og Ragnar Mowinckel stillingen som selskapets disponent, saa længe han selv ønsker at indeha denne. Styret bestaar av I. E. Mowinckel og Ragnar Mowinckel. Styret bestemmer disponentens løn. Det har videre at træffe beslutning om anvendelsen av bedriftens nettooverskud. Av dette skal der, efterat visse i vedtægterne fastsatte avsætninger og utbetalinger til aktionærerne har fundet sted, utdeles tantieme i henhold til separat overenskomst. Efter beslutning i styremøte 10 august 1918 skal I. B Mowinckel og Ragnar Mowinckel efter nærmere fastsatte regler tilsammen oppebære 80 pct. av det beløp, som er disponibelt til utdeling som tantieme. Ved overenskomst av 18 april 1918 blev det besluttet, at av de nævnte 80 pct. tilfalder fra og med aaret 1918 1/3 I. E. Mowinckel og 2/3 R. Mowinckel.
Citanten gjør gjældende, at A/S Smørfabrikken Loyal alene i formen er et aktieselskap. I realiteten styres og forvaltes bedriften helt suverent av I. E. Mowinckel og R. Mowinckel, som sammen indehar over 9/10 av aktiekapitalen, og som praktisk talt er bedriftens eneindehavere. De er interessert i bedriften paa væsentlig samme maate som deltagere, jfr. landsskattelovens §54. Den løn og de tantiemer, som utbetales til dem, maa betragtes som utbytte av bedriften og skatlægges under ett med dennes øvrige overskud i den kommune, hvor fabrikkens anlæg er beliggende.
Indstevnte har anført, at den løn som er utbetalt R. Mowinckel og de til denne og I. E. Mowinckel utdelte tantiemer ikke andrar til højere beløp end der i almindelighet betales i løn og tantieme til personer i tilsvarende stillinger. Bestemmelsen i landsskattelovens §54, 1ste pkt., kan derfor ikke komme til anvendelse. Iethvertfald kan Laksevaag kommune ikke indtægtsbeskatte de beløp som er utdelt i løn og tantieme til R. Mowinckel og I. E. Mowinckel i sin helhet. Ligningsnævnden maatte i tilfælde foreta en skjønsmæssig ligning, hvorved bare den del av beløpene blev at indtægtsbeskatte i Laksevaag, som fandtes at overstige hvad der maatte ansees som rimelig godtgjørelse.
Førstvoterende skal bemerke:
Efter landsskattelovens §51 skal ved aktieselskapets skatteligning
Side:543
komme til fradrag ved ansættelsen av indtægten ikke blot egentlige lønninger, men ogsaa hvad der utbetales som tantiemer, gratialer, pensioner etc. Videre indeholder den anførte lovparagraf følgende bestemmelse: «Hvis der i aktieselskapet eller andet selskap utdeles løn, honorar, tantiemer eller lignende, kan skjønsmæssig ansættelse av selskapets indtægt finde sted, naar der er grund til at anta, at der tilsigtes helt eller delvis at unddrage selskapets virkelige indtægt for beskatning paa selskapets haand». Endelig bestemmer landsskattelovens §54, 1ste og 2det pkt.: «Hvis utenfor kommunen hjemmehørende personer, selskap eller indretning - uanset om vedkommende i formen optrær som leverandør, laangiver, garant eller lignende - efter omstændigheterne maa antages at være interessert i nogen næringsdrift eller virksomhet, som beskattes i kommunen, paa væsentlig samme maate som en deltager, blir der ved beskatningen at ta hensyn hertil. Ligningsnævnden (raadet) kan i saadant tilfælde ansætte formue og indtægt efter eget skjøn over forretningens midler og avkastning».
Der er ved A/S Smørfabrikken Loyals skatteligning for 1922-1923 ikke foretat nogen skjønsmæssig ansættelse av selskapets indtægt i medhold av den citerte bestemmelse i landsskattelovens §51, likesom det ikke i nærværende sak av citanterne er paastaat, at der ved den til selskapets disponent utbetalte løn og ved de til disponenten og styrets formand utdelte tantiemer for 1921 har været tilsigtet helt eller delvis at unddrage selskapets virkelige indtægt for beskatning paa selskapets haand. Den ansættelse som citanten ved skatteligningen har foretat av selskapets indtægf, bygger paa den anførte bestemmelse i landsskattelovens §54, 1ste pkt. Efter denne lovparagraf vil ligningsnævnden, naar den finder at der av overskuddet av en bedrift som skal skatlægges i kommunen, er utbetalt til en utenfor kommunen hjemmehørende person, som i formen alene optrær som bedriftens leverandør, laangiver, garant eller lignende, en godtgjørelse, som viser, at han i virkeligheten er interessert i bedriften paa væsentlig samme maate som en deltager, kunne kræve beskattet hos bedriften den del av godtgjørelsen som overstiger hvad der findes rimelig henset til vedkommendes arbeide for bedriften og dennes midler og avkastning. Vedkommende lovbestemmelse antages overensstemmende med flere av Riksskattestyret trufne avgjørelser ogsaa at kunne finde anvendelse, hvor en utenfor kommunen hjemmehørende person oppebærer tantieme av en bedrift, som skal beskattes i kommunen. Spørsmaalet i nærværende sak blir hvorvidt der til selskapets disponent og styreformand ikke vilde ha været utbetalt saa høi løn og saa store tantiemer som skedd, hvis de ikke hadde været deltagere i bedriften. - - - Selskapets disponent har i løn og tantieme for 1921 faat 30 pct. av indtægten, derav som tantieme 16 pct. Hans løn og tantieme utgjør, bemerker Riksskattestyret, henimot 11 pct. av aktiekapitalen. Riksskattestyret har gaat ut fra, at aktiekapitalen er kr. 400.000. Herimot er der ikke fremkommet nogen indsigelse i nærværende sak, skjønt aktiekapitalen i den fremlagte avskrift av vedtægterne er opført med kr. 250.000. Lægges dette beløp til grund utgjør disponentens løn og tantieme vel 17 pct. av aktiekapitalen. Styreformandens tantieme utgjør havldelen av disponentens, saaledes 8 pct. av indtægten. Han har i tantieme oppebaaret over 1/4 av hvad disponenten ialt har mottat som løn og tantieme.
Jeg antar at den av Riksskattestyret i dets kjendelse trufne skjønsmæssige avgjørelse med hensyn til størrelsen av de stedfundne utbetalinger til selskapets disponent og styreformand ikke kan prøves av domstolene,
Side:544
jfr. landsskattelovens §125, hvorefter en avgjørelse kun kan prøves forsaavidt den «hviler paa et feilagtig faktisk grundlag eller er begrundet i en urigtig lovforstaaelse eller en urigtig opfatning av et retsspørsmaal».
Idet jeg saaledes maa gaa ut fra at den utbetalte løn og de utdelte tantiemer ikke staar i noget avgjort misforhold til selskapets midler og avkastning, antages bestemmelsen i landsskattelovens §54, 1ste pkt., in casu ikke at kunne komme til anvendelse. Den utbetalte løn og de utbetalte tantiemer blir da som driftsutgifter efter landsskattelovens §51 at fratrække i selskapets skatbare indtægt, og lønnen og tantiemene at medta i indtægtsansættelsen ved disponentens og styreformandens skatteligning i Bergen, jfr. landsskattelovens §42. - - - F. Jebe.
I det væsentlige og i resultatet enig. L. Ustvedt.
Da A/S Loyal er et fuldt lovlig organisert aktieselskap maa det efter min mening ogsaa i relation til skatteloven respekteres som saadant, uanset at det er et familieselskap, hvori enkelte personer har den alt overveiende interesse og myndighet. Jeg er derfor enig i, at det i forhold til §54 maa komme an paa om den utbetalte løn og tantieme gaar ut over, hvad der kan antages at ha villet være betalt, hvis de nævnte omstændigheter ikke hadde foreligget. Jeg er ogsaa forøvrig i det væsentlige enig med de foregaaende voterende. - - - W. G. Winsnes.