1 rad lagres for denne siden
| Field | Felttype | Value |
|---|
| Instans | String | Høyesterett - Dom |
| Dato | Date | 1910-11-19 |
| Publisert | String | HR-1910-00020 - Rt-1911-106 |
| Stikkord | Liste over String, skilletegn: , | Statsrett • Grunnlovsmessighet |
| Sammendrag | Text | Et herredsstyre paastaar paa vedkommende menigheds og presteembedes («kaldsstiftelsen») vegne, at bestemmelsen i §14 i lov af 19 juni 1882 (jfr. 1. 26 juni 1896) om salg af det overflødige af embedsgaarde er ugyldig forsaavidt den ikke tillægger vedkommende presteembede selv, hvis gaard ifølge loven er reduceret, renterne af den ved salget indvundne kapital, men tilsteder dem anvendt til bedste ogsaa for andre presteembeder eller prestegaarde. Paastanden forkastes, idet statsmagterne ikke fandtes ved vedtagelsen af denne bestemmelse at have gaaet udenfor den ved grundlovens §106 satte begrænsning for statens ret til at disponere over det geistligheden benificerede gods - derunder ogsaa prestegaardene. Den, som paaberaaber sig undtagelsesbestemmelsen i lovens §17 første punktum, har selv bevisbyrden for, at der foreligger saadan testamentarisk bestemmelse, gavebrev eller kontrakt, at det vilde stride imod samme at lade lovens forskrifter komme til anvendelse. |
| Saksgang | Text | Høyesterett HR-1910-20, L.nr. 20/1 1910 |
| Parter | Text | Østre Toten kommune (advokat O. Solnørdal) mot Kirkedepartementet (advokat Jens P. Heyerdahl) |
| Forfatter | Liste over Page, skilletegn: , | Hambro • Birkeland • Blom • Bjørn • Mejdell • Smith • Thinn |
| Lovhenvisninger | Wikitext | Grunnloven (1814) §106, Norske Lov (1687), Skogloven (1863)
|
