Rt-1897-864
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1896-07-22 |
| Publisert: | Rt-1897-864 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 164 1ste Session s. A. |
| Parter: | Hansa Mühle, Gercke & Deppen & Ko. (Ramm) mod Aktieselskabet Reinerts Møllers Konkursbo (Lous). |
| Forfatter: | Andersen, Birkeland, Blom, Ph. Hansteen, Roll, Thoresen, Ottesen |
| Lovhenvisninger: | Konkursloven (1863) §119, §120 |
Assessor Andersen: Angaaende denne Sags faktiske Omstændigheder samt Parternes Procedure og Paastande i foregaaende Instants henvises til Fremstillingen i Præmisserne til den af Kristiania Byret den 18 Mai 1895 afsagte Dom, hvorved saaledes blev kjendt for Ret:
«Citantsk., Hansa Mühle, Gercke & Deppen kjendes berettigede til at nyde uprioriteret Udlæg i Indst., Aktieselskabet Reinerts Møllers Konkursbo, for den Erstatning, som ved uvillige Mænds Skjøn, optaget paa nævnte Konkursbors Bekostning, findes at tilkomme Citantsk. for det Tab, der er tilføiet samme derved, at bemeldte Aktieselskab, inden dets Bo blev taget under Konkursbehandling, havde misligholdt den under nærværende Sag omhandlede Kontrakt afødt xx.xx.1893 angaaende Salg af 3 Partier Rugmel, ved ikke inden Leveringstidens Udløb at indsende til Citantsk. Dispositionsordre for det ved den nævnte Kontrakt kjøbte Mel, nemlig 20 Sække Rugmel No. 0 og 115 Sække No. I.
Forøvrigt bør det indst. Konkursbo for Citansk.s Tiltale i denne Sag fri at være.
Processens Omkostninger ophæves».
Byrettens Dom er af Hanse Mühle, Gercke & Deppen & Ko. ved Stevning afødt xx.xx.1895 paaanket til Høiesteret, hvor Appell. har nedlagt saadan Paastand:
At Appell. kjendes berettiget til i Aktieselskabet Reinerts Møllers Konkursbo at nyde Udlæg som uprioriteret Kreditor for et Beløb, svarende til det Tab, Appell. har lidt ved Indst.s Undladelse af at opfylde de under Sagen omhandlede Kontrakter, Beløbet at fastsætte ved Skjøn af uvillige Mænd, optaget paa Indst.s Bekostning - samt at Appell. hos Indst. tilkjendes Processens Omkostninger ved begge Retter.
Indst. har paastaaet at Byrettens Dom stadfæstes, og at Appell. tilpligtes at betale Indst. Processens Omkostninger ved Høiesteret.
Byrettens Dom er afsagt under Dissents, forsaavidt et af Rettens Medlemmer voterede for, at Indst. i det Hele skulde frifindes. Men om
Side:865
denne Dissents er der efter Indst.s Paastand og da der fra Konkursboets Side ikke er kontrapaaanket, her ikke Spørgsmaal.
Appellantsk. har i Deduktionen stillet i Spidsen:
1) at der ikke her vil optage Spørgsmaalet eller Paastande om, at Sagen skal afgjøres efter tysk Ret;
2) at det i den subsidiære Paastand ikke gjør videre Fordring end af Byretten erkjendt, og
3) at det ikke for det Beløb, som maatte blive det tilkjendt hos Indst., gjør Fordring paa Prioritet eller paa at blive betragtet som Massekreditor. Nogen Paastand om saadan Prioritet har Appell., anføres der, heller ikke ment at nedlægge for Byretten og betegner det derfor som en Misforstaaelse af Byretten, naar dets Procedure er opfattet paa en anden Maade. Spørgsmaalet, som her foreligger til Afgjørelse, er, anføres der, dette: Er Appell. berettigede til i Konkursboet eller hos de Indst. at gjøre Krav paa Differencen mellem de solgte, ikke leverede, Varers Kontraktspris og deres senere Udbringende?
Ved Besvarelsen af dette Spørgsmaal kommer jeg til samme Resultat som Byretten og henholder mig i alt Væsentligt til denne Rets Begrundelse. Navnlig slutter jeg mig til følgende Udtalelse i Dommen:
«Der forlanges Erstatning af Konkursboet, fordi dette ikke har været villigt til mod Erlæggelse af det fulde Vederlag at opfylde den gjenstaaende Del af de indgaaede Kontrakter; men en saadan Erstatningsfordring forudsætter, at det havde været Konkursboets Pligt at indlade sig paa slig Afvikling mod fuldt Vederlag. Her maa det imidlertid bemærkes, at saafremt Citantsk, fra sin Side fuldstændig havde opfyldt Kontrakterne inden Konkursens Udbrud, vilde det for sit Vederlag ikke have kunnet gjøre Krav paa mere end at konkurrere i Boet pari passu med de øvrige obligatoriske Fordringshavere, og dets Forlangende gaar saaledes i nærværende Tilfælde, da Kontrakterne fra begge Sider ikke er fuldt afviklede, ud paa at erholde fuld Betaling (eller Erstatning for Undladelse af saadan) af Boet.» - - -
«Konkursens Aabning ophæver ligesaalidt Skyldnerens Forpligtelser med Hensyn til de fra begge Sider endnu uopfyldte Kontrakter, som med Hensyn til de fra Medkontrahentens Side allerede opfyldte; Boet er pligtigt til at vedstaa dem begge. Men da der her kun er Tale om obligatoriske Forpligtelser, vedstaar Boet dem alle paa en og samme Maade, nemlig ved Betaling procentvis efter den Dividende, som af Konkursbehandlingen resulterer. Den Medkontrahent, der har opfyldt sin Del af Kontrakten, kan ikke forlange mere end at konkurrere i Boet for sit efter Kontrakten tilgodehavende Vederlag og i samme Stilling kan ogsaa den Medkontrahent bringe sig, der endnu ikke har opfyldt eller fuldt opfyldt sin Del af Overenskomsten, idet han kan tilbyde sin efter samme skyldige Præstation og bliver derved berettiget til i Boet at konkurrere for det aftalte Vederlag».
Hvis Konkursboet havde gjort Fordring paa at faa sig Melet leveret, maatte det for at sætte sin Fordring igjennem vistnok have maattet betale den fulde akkorderede Kjøbesum. Men her er det Sælgeren, som, mod Leverance af Melet kræver sig udbetalt af et Konkursbo den hele stipulerede Betaling uden Hensyn til, om Boet helt ud kan fyldestgjøre sine Forpligtelser. Appell. har ikke tilbudt at levere Melet og for den akkkorderede Betaling at konkurrere i Boet, saaledes som det maatte have gjort, om Varen var leveret før Konkursen, og da mener jeg, at Appell. ikke med Virkning kan kræve nogen Erstatning; jfr. Schweigaards Proces 1ste Udgave Side 170.
Side:866
Forsaavidt Appell. vil have Forholdet bedømt efter Konkurslovens §119, kan jeg ikke være enig. Her er ikke Spørgsmaal om Fordring og Modfordring, men alene om en betinget Fordring.
Jeg finder endelig ogsaa Sagen afgjort i Indst.s Favør ved fast Praxis og specielt ved Høiesteretsdomme fra den senere Tid. En Paastand som den fra Appell.s Side her fremsatte vil vistnok falde fremmed for enhver ældre Praktitus, og fra tre Skifteforvaltere i Landets største Byer foreligger ogsaa Udtalelser i den Retning. Af Høiesteretsdomme skal jeg specielt henvise til den i Rt-1892-546 flg. refererede, specielt Udtalelse af Overretten Side 550 og Høiesteret Side 553; ligesaa henvises til Rt-1895-806.
Jeg voterer saaledes for Stadfæstelse af Byrettens Dom og antager, at Appellantsk. har havt saa liden Grund til at paaanke denne Dom, at det maa tilpligtes at betale Indst. Procesomkostninger for Høiesteret.
Konklusion:
Byrettens Dom bør ved Magt at stande. I Procesomkostninger for Høiesteret betaler Appell.ne, Hansa Mühle, Gercke & Deppen & Co., til Indstevnte, Aktieselskabet Reinerts Møllers Konkursbo, 350 - tre Hundrede og femti - Kroner.
Extraordn. Assessor, Advokat Birkeland: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende. Navnlig finder jeg med ham, at det at tilkjende Erstatning i et Tilfælde som nærværende vilde være stridende mod norsk Retsopfatning, saaledes som denne har udviklet sig paa Grundlag af Schweigaards Lære og ogsaa har faaet Stadfæstelse ved de af Førstvoterende nævnte Høiesteretsdomme.
Extraordn. Assessor, Sorenskriver Blom: Jeg er paa samme Maade enig med Førstvoterende.
Assessorerne Ph. Hansteen, Roll Thoresen og Ottesen: Ligesaa.
Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.
Af Byrettens Dom hidsættes:
Ved Kontrakter af 14, 15, 18, 21, 25 og 30 August og 1 Septbr. 1893 samt 23 og 25 Januar 1894 kjøbte Aktieselskabet Reinerts Møller af Hansa Mühle, Gercke & Deppen & Ko. i Bremen tilsammen 3000 Sække Rugmel No. 0, 4800 Sække No. 0/I og 2100 No. I til nærmere fastsatte Priser, cif Kristiania og med udtrykkelig Aftale om, at Bremen skulde ansees som Opfyldelsessted. Betalingen skulde afgjøres med Vexler, og Leverancetiden var for den første Kontrakt, der angik 500 Sække 0, 250 Sække 0/I og 250 Sække I Septbr. 1893-Februar 1894, for de tre følgende Kontrakter, der angik tilsammen resp. 1000, 350 og 550 Sække Januar, Marts 1894, for Kontrakterne af 30/8 og 1/9 1893 omfattende tilsammen resp. 1000, og 1000 Sække Januar til April 1894, for Kontrakten af 25/8 1893, der omhandlede rest. 500, 200 og 300 Sække, April-Mai 1894 og for de to sidstnævnte Kontrakter, der tilsammen angik 4000 Sække 0/I, Mai til August 1894. Samtlige Leveringer skulde ske efter Kjøberens nærmere Dispositionsordre (senest inden 8 Dage efter dennes Fremkomst til Sælgeren) og for de to sidste Kontrakters Vedkommende med lige maanedlige Kvanta.
Den 14 Marts 1894 blev Aktieselskabet Reinerts Møllers Bo taget under Konkursbehandling, og der henstod da hos Sælgerend en Del Varer, som allerede skulde have været disponerede af Kjøberen, ligeso, dennes Konkursbo paa Henvendelse erklærede sig uvilligt til med fuld Betaling at opfylde den tilbagestaaende Del af Kontrakterne. De udisponerede Kvanta udgjør af det Parti, der skulde leveres Septbr. 93-Febr. 94 resp. 20,0 og 115 Sække, af Partiet Januar-Marts 1894 1000 0 og 550 Sække, af
Side:867
Paritet Januar-April 1894 1000,0 og 1000 Sække, og Partiet April-Mai 1894 500,0 og 300 Sække, og af Partiet Mai-August 1894 3927 Sække No. 0/I, tilsammen resp. 2520, 3927 og 1965 Sække. Da Prisen paa den heromhandlede Vare senere har gaaet betydelig ned, fandt Sælgeren sig brøstholden ved den stedfundne Misligholdelse af de ovennævnte Kontrakter, og da Konkursboets Vedkommende ikke har villet anerkjende det fremkomne Erstatningskrav, har Hansa Mühle, Gercke & Deppen & Ko. efter forgjæves forsøgt Forligsmægling ved Stevning afødt xx.xx.1894, iretteført 11 s. M., sagsøgt Aktieselskabet Reinerts Møllers Konkursbo til at betale Citantsk. Erstatning, bestemt ved uvillige Mænds Skjøn, optaget paa Indst.s Bekostning for alt det Tab, Citantsk. har lidt ved Indst.s Undladelse af at opfylde de ovenfor nævnte Kontrakter, med Renter fra Forligsindkaldelsen, 9 Juli 1894, samt Sagens Omkostninger.
Indst. har paastaaet sig frifunden for Citantsk.s Tiltale og hos dette tilkjendt Procesomkostninger.
Citantsk. har i det Væsentlige anført, at Afgjørelsen af den fremsatte Erstatningsfordring maatte ske efter tysk Ret. - - - - - -
Citantsk. antager derhos, at selv om tysk Ret i det foreliggende Tilfælde ikke skulde findes at være anvendelig, saa maatte Resultatet ogsaa efter norsk Ret blive det samme. Der kunde ikke, mener Citantsk., i vor Lovgivning paavises nogen Bestemmelse, der skulde tillade Konkursboer ansvarsløst at bryde de af Skyldneren før Konkursen indgaaede og ved dens Udbrud endnu ikke fuldt afviklede Kontrakter, og der forelaa saaledes her fra Indst.s Side en Misligholdelse af de af Skyldneren indgaaede Kontrakter, og for denne Misligholdelse maatte Indst. være ansvarlig. Enkelte af Skyldnerens Kreditorer kunde ikke erkjendes berettigede til i Konkurstilfælde at tilegne sig Skyldnerens Aktiva og afvise de øvrige Fordringshavere fra Fyldestgjørelse, idet Konkursen netop skulde berede alle en ligelig Fyldestgjørelse og forebygge, at enkelte Kreditorer forfordeltes af andre. Citantsk.s Fordring var ikke opstaaet efter Konkursen, men hvilede paa Kontrakterne og deres Misligholdelse og var følgelig som betinget tilstede allerede fra disses Afslutning.
Indst. har fra sin Side gjort gjældende, at det maatte ansees for selvindlysende, at Retmæssigheden af det fra Cit.s Side fremsatte Erstatningskrav maatte blive at afgjøre efter norsk Ret. - - - -
Hvad den norske Ret angaar, har Indst. anført, at ligeoverfor et Konkursbo synker alle Fordringshaveres Tilkommende ned til et Krav paa Procenter, hvilket efter Indst.s Mening maatte gjælde alle uprioriterede Fordringer, ogsaa dem, der udspringer af en helt eller delvis uopfyldt Kontrakt. Kun ved at nøies med Procenter var Citantsk. berettiget til at forlange Kontrakterne opfyldte fra Indst.s Side og paatvinge sig Boet som Fordringshaver; dette havde Citantsk. ikke tilbudt, men kun været villige til at levere Melet mod fuld Betaling, hvad Indst. ikke havde villet indlade sig paa. Det fra Citantsk. nu fremsatte Erstatningskrav kunde ikke efter norsk Ret erkjendes, da det kun grundede sig paa selve Konkursen, og i denne Afgjørelse var saavel Theorien (jfr. Schw. Om Konk. Og Skifte Side 170 flg.) som Praxis enige. Læren var efter Indst.s Mening ogsaa vel begrundet, da Konkursboet ikke kunde ansees at bryde den fra begge Sider helt eller delvis ufuldbyrdede Kontrakt, naar det tilbyder sig, at opfylde sin Del af denne paa samme Maade som det opfylder sine andre obligatoriske Forpligtelser, nemlig mod Procenter, saafremt Medkontrahenten nøier sig dermed. Der kunde ikke i denne Henseende gjøres nogen Forskjel mellem den Fordringshaver som fra sin Side havde opfyldt Kontrakten, og som utvivlsomt maatte nøie sig med at konkurrere i Boet for sit Vederlag, og den, der endnu ikke havde opfyldt Kontrakte. Konsekventsen af Citantsk.s Lære vilde blive, at samtlige uprioriterede Kreditorer i Boet maatte kunne kræve Erstatning.
Side:868
Efter Rettens Opfatning er det af væsentlig Betydning enten Sagen antages at maatte afgjøres overensstemmende med tysk Ret efter den norske Rets Regler. - - - -
Retten antager imidlertid, at Afgjørelsen i det foreliggende Tilfælde maa ske efter norsk Ret* .
Efter det Anførte vil Indst. blive at frifinde for Citantsk.s Tiltale forsaavidt den principale Paastand angaar. Subsidiært har Citantsk. gjort gjældende, at Aktieselskabet Reinerts Møller allerede inden Konkursens Aabning var in mora, og dette maa vistnok ogsaa indrømmes for den Del af det solgte Rugmel, som staar udisponeret af dets til Leverance i Tiden fra Septbr. 1893-Febr. 1894 solgte Parti, nemlig 20 Sække No. 0 og 115 Sække No. I, idet Retten ikke kan finde det tvivlsomt, at Kjøberne efter de indgaaede Kontrakter var pligtig til at sende Rekvisiion eller Dispositionsordre inden Leverancetidens Udløb for det til Levering inden denne solgte Mel. Derimod kan der ikke skjønnes at foreligge mora fra Aktieselskabets Side med Hensyn til det Parti, der skulde leveres i Tiden Januar-Marts 1894. Der er nemlig ikke i de vedkommende dette Parti afsluttede Kontrakter stipuleret noget om, at Kjøbene skulde perficeres i lige maanedlige Kvanta, hvilket derimod udtrykkelig er bestemt i de to sidts afsluttede Kontrakter (afødt xx.xx.25 Oktbr. 1894), og ved Konkursens Aabning den 14 Marts 1894 var der saaledes 2 Uger igjen af den for partiet bestemt Leveringstermin. Citantsk.s subsidiære Fordring, der ikke, som fra Indst.s Side paastaaet, kan findes at være udelukket ved det i Forligsklagen, Stevningen og Deduktionen anførte, vil saaledes i det ovenanførte Omfang blive at give Medhold, dog med den Modifikation, at Udredelsen af Erstatningen selvfølgelig ikke kan paalægges Indst. som en Massegjæld, men bliver at give Formen af en Ret for Citantsk. til i Konkursboet at konkurrere for Erstatningen. Denne vil blive at fortsætte ved uvillige Mænds Skjøn, hvilket findes at maatte blive at optage paa Indst.s Bekostning. Efter Konkurslovens §120 i. f. vil her ikke kunne tilkjendes Citantsk. Renter af Skjønsbeløbet.
- ) Byrettens Begrundelse af Hovedspørgsmaalet er indtaget ovenfor i Høiesterets Votering.