Rt-1925-588
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1925-06-30 |
| Publisert: | Rt-1925-588 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 184/1 s.a. |
| Parter: | Direktor Axel Odegaard (advokat Vilhelm Heiberg) mot Akers kommune (advokat Per Rygh). |
| Forfatter: | Andersen, Christiansen, Rivertz, Lie, Bugge, Hazeland, Hanssen, Motzfeldt, Boye, Bonnevie, Bang, Breien, Larssen, Dahl, Schie, Paulsen, Aars, Broch, Backer, justitiarius Scheel |
| Lovhenvisninger: | Grunnloven (1814) §97, Skatteloven (1911) §43 |
Side:589
Angaaende sakens gjenstand og nærmere omstændigheter henvises til præmissene for Kristiania overrets dom av 21 november 1921. hvorved blev kjendt for ret: «Den paaankede utpantningsforretning stadfæstes. Sakens omkostninger ophæves.»
Direktør Axel Odegaard har indbragt overrettens dom for Høiesteret med saadan paastand: «At den paaankede utpantning ophæves for et beløp av kr. 2310 og at indstevnte tilpligtes at betale appellanten saksomkostninger for begge retter.»
Indstevnte, Akers kommune, har paastaat overrettens dom stadfæstet og sig hos appellanten tilkjendt saksomkostninger for Høiesteret.
Høiesteret kommer til samme resultat som overretten og tiltrær i alt væsentlig den av overrettens førstvoterende gitte begrundelse, likesom man henviser til de i Rt-1924-12 og Rt-1924-18 indtatte høiesteretsdommer henholdsvis mindretallets og flertallets vota.
Overrettens dom vil saaledes være at stadfæste. Processens omkostninger findes at burde ophæves ogsaa for Høiesteret.
Assessorerne Andersen, Bugge, Hazeland, Bang, Paulsen, Backer og justitiarius Scheel tiltræder i nærværende sak den opfatning, som er gjort gjældende av flertallet i den i Rt-1924-12 flg. refererte dom og henholder os til dets begrundelse. Idet saaledes grundlovens §97 efter vor mening antages til hinder for, at lov nr. 1 av 3 mai 1918 §43 kan komme til anvendelse paa den i nærværende sak omhandlede gevinst ved salg av aktier, voterer vi for, at appellantens paastand om utpantningens del vise ophævelse tages til følge.
Dom:
Overrettens dom bør ved makt at stande. Processens omkostninger for Høiesteret ophæves.
Av overrettens dom:
- - - Appellanten kjøpte i mai 1914 70 aktier i Norsk Hydro og solgte dem igjen i februar 1918 med en fortjeneste av kr. 14.803, som Akers ligningsraad har beskattet som indtægt i henhold til lov om forandringer i landsskatteloven av 3 mai 1918 §43: «Gevinst ved avhændelse av ... værdipapirer ... regnes som indtægt for avhænderen, naar de er erhvervet av ham paa anden maate end ved arv eller gave i løpet av de sidste 5 aar for avhændelsen finder sted ...». - - -
Til avgjørelse i nærværende sak foreligger alene det spørsmaal, om det strider mot grundlovens §97, at nævnte lov av 1918, som traadte i kraft 1 jaunar 1919, anvendes paa appellantens aktiesalg.
Appellanten anfører, at han ikke kan anse sig bundet av loven av 1918, som han ikke hadde nogen andelse om, da han i februar samme aar solgte aktiene. Hvis han hadde visst, at han skulde betale skat av fortjensten, vilde han ikke ha solgt dem, og han protesterer mot at loven gives tilbakevirkende kraft paa denne maate.
Jeg finder ikke appellantens indvending tilstrækkelig begrundet. Den ved loven av 3 mai 1918 §43 indførte skat paa gevinst ved salg av værdipapirer maa efter min mening opfattes som en almindelig indtægtsskat.
Side:590
Jeg antar ikke, at der her foreligger en saakaldt omsætningsskat. Skattepligten er nemlig ikke knyttet umiddelbart til foretagelse av nogen handling fra den skattepligtiges side. Det er ikke salget i og for sig, som betinger skattepligten, men den omstændighet, at sælgeren ved salget har opnaade en gevinst. Det er som erhverver og besidder av denne gevinst, at han beskattes. Gevinsten staar forsaavidt i samme stilling som anden fortjeneste eller økonomisk fordel, som en skattepligtig erhverver sig ved kapital eller arbeide eller ved begge deler i forening. Appellanten pligtet vistnok efter landsskattelovens §43, saaledes som den lod för loven av 1918, ikke at svare skat av heromhandlede gevinst, men jeg antar, at det maa ligge i indtægtsskattens natur, at lovgivningen kan fastsætte, etter hvilke regler der skal betales skat, og at disse regler skal gjælde sidstforløpne aars indtægter, hvorav skatten svares. Skatyderen i det løpende indtægtsaar maa efter min opfatning være forberedt paa, at ikke alene skattens størrelse, men ogsaa skattefundamentene kan bli forandret, saaledes at de nye bestemmelser faar anvendelse paa de indtægter, som skatyderen i nævnte aar forskaffer sig. - - -
K. Quigstad.
Da spørsmaalet om, hvorvidt tillægsloven av 3 mai 1918 i heromhandlede anvendelse staar i strid med grundlovens §97 er avgjort overensstemmende med førstvoterendes votum i nærværende rets dom av 14 november 1921 - - - bøier jeg mig for denne avgjørelse og erklærer mig i det væsentlige og i resultatet enig med førstvoterende.
Kr. Fleischer.
I det væsentlige og resultatet enig med førstvoterende.
E. Holtan