Rt-1926-512

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1926-06-15
Publisert:	Rt-1926-512
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	Dom 15 juni 1926 i l.-nr. 209/1 s.a.
Parter:	Otto Nyquist (advokat Chr. Vogt) mot A/S Det oversøiske Conpagnie i likvidation (advokat Arne Magnus).
Forfatter:	Larssen, Alten, Castberg, Motzfeldt, Bonnevie, Paulsen, Backer
Lovhenvisninger:	Aksjeloven (1910) §69, §101, §18, §22, §26, §31, §39, §85, Aksjeloven (1910)

Ved Kristiania byrets dom av 1 august 1922 blev kjendt for ret: «Grosserer Otto Nyquist bør til A/S Det oversøiske Compagnie, nu i likvidation, betale de paasøkte kr. 16 125 med 7 av hundrede i aarlig rente derav fra 15 december 1920, indtil betaling sker, samt kr. 400 i saksomkostninger.»

Denne dom er av Otto Nyquist indbragt for Høiesteret med saadan paastand: «At underretsdommen underkjendes og at appellanten frifindes for indstevntes søksmaal og hos dette tilkjendes saksomkostninger saavel for underret som for Høiesteret.» Indstevnte A/S Det oversøiske Compagnie har paastaat byrettens dom stadfæstet og sig tilkjendt saksomkostninger for Høiesteret.

Angaaende Saksforholdet henvises til byretsdommens præmisser. For Høiesteret er fremlagt en række nye dokumenter, hvorav nævnes : «1. Sammendrag over fortjeneste og tap ved selskapets datterselskaper og filialer pr. 31 december 1919. 2. Regnskaper og driftsberetninger vedkommende selskapet for aarene 1919-1923. 3. Indberetning fra advokat Mortensen og ekspeditionschef Øyen av 3 april 1922 samt selskapets tidligere adm. direktørs, Chr. B. Lorentsens bemerkninger hertil av juni 1922. 4. Skrivelse av 10 december 1924 fra Chr. B. Lorentsen til advokat Magnus angaaende bl.a. New York-møtet januar 1920. 5. Rapport fra Schou-Sørensen av 2 december 1919.

I sidste indlæg for byretten begjærte Nyquist utsættelse i 2 maaneder i paavente av indberetning fra likvidationsstyret for Compagniet samt fra en opnævnt undersøkelseskomite. Denne utsættelse blev ikke tilstaat. Appellanten har nu for Høiesteret fremlagt de valgte tilsynsmænds indberetning (ovenfor under 3) og har i tilknytning til dennes indhold gjort gjældende forskjellige anførsler, som ikke uttrykkelig og særskilt er fremhævet for byretten.

Indstevnte har protestert mot enhver ny indsigelse for Høiesteret.

Appellantens procedyre for byretten er vistnok vag og ubestemt, men synes dog at maatte opfattes som en paaberopelse av, at aktieindbydelsen ikke giver et korrekt uttryk for de i samme omhandlede forhold, saaledes at den derpaa støttede aktietegning er skedd under uriktige forutsætninger. Appellantens procedyre

Side:513

for Høiesteret synes da at burde betragtes som nærmere utvikling av den i byretten fremsatte indsigelse om aktietegningens ugyldighet, ikke som selvstændige nye indsigelser. Idet bemerkes, at den indberetning, som danner det nødvendige grundlag for disse nye anførsler, ikke forelaa under procedyren for byretten, finder man, at der bør være adgang til at ta det i appellantens procedyre for Høiesteret anførte under behandling.

Appelantens procedyre, som har været særdeles vidtløftig, har under sakens gjennemgaaelse frembudt vanskeligheter derved, at de forskjellige anker over aktieindbydelsen og disses begrundelse i fremstillingen ikke er holdt tilstrækkelig ut fra hverandre.

Med hensyn til sakens realitet skal man først bemerke, at de for byretten gjorte indsigelser mot aktietegningens gyldighet, at det efter selskapets sammenbrudd var blit umulig at henlægge overkursen til et reservefond eller at bruke utvidelseskapitalen til driftskapital, saavidt skjønnes, ikke særskilt er gjort gjældende for Høiesteret.

Naar appellanten gjør gjældende, at Compagniet, efterat meddelelse om tapene forelaa i oktober 1920, som følge av denne situation var forpligtet til - uanseet aktietegningens gyldighet - at undlate indkrævningen av sidste termin av de tegnede aktier, idet selskapets fortsatte virksomhet ved de indtrufne tap var hindret, kan han deri ikke gives medhold. Hvis aktietegningen maa ansees som bindende, maa ogsaa sidste termin betales uten hensyn til de efter tegningen fremkomne oplysninger om selskapets daarlige stilling paa betalingstiden. Den av appellanten i denne forbindelse anførte høiesteretsdom i Rt-1911-968 angaar kun spørsmaalet om stansning av aktietegning, altsaa et helt andet forhold end det her i saken foreliggende.

Høiesteret er enig med indstevnte i, at forskjellige mangler, som paastaaes at foreligge med hensyn til selskapet og dets almindelige virksomhet, ikke specielt vedkommer den foreliggende kapitalutvidelse og aktieindbydelse til samme. Disse forhold kan derfor under ingen omstændighet paaberopes til omstøtelse av aktietegningen, selvom de maatte foreligge og maa erkjendes at ha hat sin del av skylden for selskapets ruin. Dette gjælder saaledes de paastaatte mangler ved selskapets organisation og regnskapsordning, dets forhold til og kontrol med datterselskapene, den administrerende direktørs undlatelse av at avholde direktionsmøter ved vigtige avgjørelser, ledelsens mangel paa forstaaelse av vanskeligheterne ved dets store internationale forretningsvirksomhet o.s.v. Mangler av denne art er i tilfælde at betrakte som feil, ledelsen har begaat i forhold til selskapet selv, og maatte gjøres gjeldende av selskapets aktionærer paa den i aktieloven foreskrevne maate. Aktietegning i et ældre, i drift værende selskap knytter sig, hvor intet andet fremgaar av aktieindbydelsen, til dette, saaledes som det hittil har været ordnet og drevet.

Appellanten har dernæst gjort gjældende, at aktietegningen i sin helhet er uforbindende fordi aktieindbydelsen paa enkelte nærmere paapekte punkter er vildledende. Saafremt den foreliggende

Side:514

indbydelse til aktieutvidelse i selskapet maatte findes at indeholde urigtige oplysninger, som maatte regnes at ha været bestemmende for appellantens tegning, vilde der opstaa spørsmaal om, hvorvidt der, naar registrering av aktieutvidelsen ikke har fundet sted, er adgang til at fragaa en aktietegning under de samme betingelser, som hjemler fragaaelse av retshandler i sin almindelighet.

Idet Høiesteret, som det fremgaar av det følgende, kommer til det resultat, at der av aktieindbydelsen i nærværende sak ikke findes at kunne utledes noget grundlag, hvorpaa en omstøtelse av appellantens aktietegning som retshandel vilde kunne støttes, finder man det imidlertid ufornødent at opta til avgjørelse, hvorvidt saadan omstøtelse vilde kunnet ske, saafremt et saadant grundlag hadde foreligget, eller om hensynet til selskapets kreditorer i et tilfælde som nærværende maatte antages at hindre omstøtelse (jfr. dom i Rt-1901-863 samt Platou: Selskapsret II, side 72-3, noten). De partier av aktieindbydelsen, som appellanten paaberoper sig, er angivelsen av selskapets formaal som handels- og kommissionsvirksomhet, befragtning og dermed beslegtede forretninger» samt anførselen: «Den her foreslaatte utvidelse - er motivert ved selskapets stadig økende forretninger. Selskapet er nu organisert i de store europæiske lande - saavelsom i De forenede stater. Forretningerne med disse land i forbindelse med selskapets net av oversøiske filialer har skudt en fart, som overtræffer forventningerne. Selskapets direktion har allerede tidligere bebudet kapitalutvidelse i denne forbindelse.» Appellanten har for det første hævdet, at Compagniet eller dets underavdelinger ved det tidspunkt, da indbydelsen utstedtes og tegningen skedde, drev spekulationer i varer - væsentlig sukker - av et saadant omfang, at aktieindbydelsens angivelse av selskapets virksomhet som «handels- og kommissionsvirksomhet» blir vildledende og aktietegningen derfor uforbindende. Det oversøiske Compagnie bestod paa denne tid av hovedkontoret her samt ialt 23 underavdelinger i Europa, Asien og Amerika, dels ordnet som filialer, dels som selvstændige selskaper med sin egen ledelse. Sukkerspekulationerne indtil mai 1920 knyttet sig særlig til Java-selskapet. Dettes virksomhet hadde allerede i 1919 været saadan, at den visselig maatte betegnes som vovelig spekulation. Dette blev behandlet paa New York-møtet i januar-februar 1920, hvor Java-selskapets leder forpligtet sig til at lægge sin forretningsførsel an paa et nøkternt og solid grundlag. Paa samme måte blev givet et almindelig direktiv til samtlige underavdelinger om i tiden fremover at reducere sine beholdninger og indkassere sine tilgodehavender i størst mulig utstrækning. Under konjunkturopgangen vaaren 1920 blev imidlertid disse retningslinjer ikke efterfulgt - særlig fra Javas og Londons side. Følgen var, at disse 2 avdelinger laa inde med betydelige kontrakter om og beholdninger av sukker, som bragte ruinerende tap ogsaa for hovedkontoret, da prisfaldet kom sommeren 1920. Saavidt det av det foreliggende kan sees, var imidlertid hovedledelsen her, da aktieindbydelsen utstedtes, uten kjendskap til ialfald det væsentlige av disse spekulationer, hvilket forklares ved, at Java-kontoret var organisert som selvstændig selskap, samt at de store sukkerindkjøp

Side:515

i mai blev foretat umiddelbart før aktieutvidelsen (20-25 mai, indberetn. side 10). Selve hovedkontoret er ikke overført spekulationsforretninger i nogen saadan maalestok, at dets forretningsdrift kan siges at være præget derav. Heller ikke foreligger der nærmere oplysninger herom for de øvrige underavdelingers vedkommende, selvom ogsaa disse under konjunkturnedgangen har paaført Compagniet store tap. Ved bedømmelsen av dette punkt i aktieindbydelsen maa hensyn ogsaa tages til, at indbydelsens generelle angivelse av selskapets formaal, hvor det som her gjælder en ældre, vel kjendt forretning av et saa betydelig omfang, ikke kan ventes at gi uttømmende rede for den virksomhet, som paa et bestemt tidspunkt drives av hver enkelt avdeling. Angivelsen er forsaavidt mindre egnet til at virke som bestemmende moment ved aktietetegningen.

Man finder efter det anførte ikke, at aktieindbydelsens angivelse av selskapets formaal kan siges at være fraveket saaledes, at aktietegningen av hensyn hertil vilde kunne bli uforbindende.

Det er dernæst av appellanten gjort gjældende, at aktieindbydelsen er vildledende derved, at den gir indtryk av, at Compagniet var et sundt og levedygtig foretagende, mens det i virkeligheten var insolvent allerede da aktietegningen skedde.

Angaaende Compagniets økonomiske stilling paa det nævnte tidspunkt er det vanskelig paa grundlag av de foreliggende oplysninger at danne sig en sikker formening. Man har imidlertid ikke kunnet finde, at de i saken foreliggende oplysninger er tilstrækkelige til at godtgjøre Compagniets insolvens paa aktietegningens tid. I rapporter, som ledelsen mottok før aktieindbydelsen utlagdes den 29 mai, er situationen angit meget gunstig baade med hensyn til indvunden fortjeneste og utsigterne fremover. Selv Javas halvaarsopgjør pr. 1 juli 1920 viste for dette selskap stor fortjeneste. Sammenbruddet hitførtes ved kontrakters og lageres nedgang i værdi, da prisfaldet indtraf. Hvad særlig de ødelæggende sukkerkjøp fra Javas og Londons side angaar, er disse ifølge indberetningen begyndt i slutningen av mai og fortsat i løpet av de følgende maaneder. Efter det i saken oplyste om prisbevægelserne for sukker fra 20 mai og utover sommeren hadde de før aktieindbydelsen foretagne sukkerindkjøp endnu ikke bragt tap, da aktieindbydelsen utstedtes. Selvom de i mai maaned 1920 gjorte sukkerindkjøp senere som følge av prisernes fald utover sommeren - høsten s.a. medvirket til selskapets ruin, kan Compagniet efter de foreliggende oplysninger ikke som følge av disse indkjøp regnes at ha været insolvent allerede ved utgangen av mai maaned. Angaaende Compagniets øvrige økonomiske transaktioner paa dette tidspunkt foreligger der heller ikke tilstrækkelige oplysninger til derav at utlede et andet resultat.

Appellanten har endelig gjort gjældende, at aktieindbydelsen er vildledende, naar den angir utvidelsen «motivert ved selskapets stadig økende forretninger», som «har skudt en fart, som overtræffer forventningerne». Det fremholdes, at utvidelsen ikke skyldes et berettiget ønske om at ta ind yderligere kapital for at delta i forretninger, som hadde overtruffet gode og berettigede forventninger,

Side:516

men tvertom skedde for gjennem ny kapital at gi selskapet rygstød i en vanskelig stilling.

Med hensyn til ledelsens stilling til spørsmaalet om kapitalutvidelsen bemerkes: Paa New York-møtet januar-februar 1920 fremholdt den administrerende direktør, at underselskapernes forretninger i tiden fremover burde indskrænkrs og kapitalene gjøres likvide, samt at tiderne ikke var beleilige til at utvide selskapets kapitaler. Ikke destomindre optok styret allerede paa repræsentantskapsmøte den 20 mars spørsmaalet om kapitalutvidelse, hvorefter styret i april maaned retter henvendelse til sine aktionærer om utvidelse av kapitalen med 13,5 mill. kroner (9 mill. efter kurs 150 pct.). Efter at ha opnaaet bankgaranti for tegningen utlægges den offentlige aktieindbydelse den 29 mai til en utvidelse med 12,75 mill. kroner.(9 mill. samt overkursen kr. 3750000). En fyldestgjørende forklaring av, hvad der i tiden januar-mars har ændret opfatningen med hensyn til ønskeligheten av en kapitalutvidelse, er efter det foreliggende vanskelig at se. Den adm. direktør gir heller ikke i sin utredning av 10 december 1924 nogensomhelst forklaring, men indskrænker sig til at bemerke, at «en utvidelse av kapitalen fandt ledelsen dog senere berettiget». Det er mulig, at en nærmere granskning av de paa den tid foreliggende regagements efter den oversigt, New York-møtet har git ledelsen, kan ha bragt denne til den anskuelse, at en kapitaltilgang var ønskelig. Paa den anden side finder man ikke paa grundlag av det foreliggende anledning til at gaa ut fra, at ledelsen ikke herunder næret fuld tillid til, at forretningerne vilde avvikles med et tilfredsstillende resultat, saaledes at den hadde grund til at fremholde som utvidelsens motiv de «stadig økende forretninger», som «hadde skudt en fart, som overtraf forventningerne». De anførte uttryk sees oprindelig at hithøre fra Compagniets «Regnskap og driftsberetning for 1919», datert april 1920, hvor der efter en fremhæven av forretningernes vekst i 1919 og organisationens utvidelse til London og Paris anføres : «Ved forbindelsen med disse store markeder - har vort selskaps virksomhet skudt en fart, som langt overtræffer vore forventninger». Uttrykket anvendtes i henvendelsen til aktionærerne som motivering for utvidelsen og derefter paa samme maate i aktieindbydelsen. Tages der hensyn til situationen i mars-april, da utvidelsen besluttedes, var konjunkturene endda nogen tid opgaaende, og der kan ikke sees at være oplyst noget om specielle transaktioner fra avdelingernes side, som paa dette tidspunkt gav ledelsen grund til at nære mistillid til organisationens stilling. For tidsrummet til aktieindbydelsens utlæggelse i slutningen av mai sees der umiddelbart før utlæggelsen indhentet rapporter fra de vigtigste av avdelingerne angaaende resultatene for den forløpne del av 1920. Disse gav uttryk for gunstige resultater. Hovedkontoret er oplyst ikke at ha hat sukker usolgt i slutningen av mai. Positive oplysninger, som skulde ha forandret ledelsens tro paa selskapets gunstige stilling, saaledes som denne helt generelt fremgaar av de i aktieindbydelsen brukte - fra driftsberetningen for 1919 hentede - uttryk, kan saaledes ikke sees oplyst at ha foreligget.

Side:517

Det er fra appellantens side ogsaa fremholdt, at motivet til kapitalutvidelsen skulde være at søke i de interesserte bankers krav paa reduktion av den stillede kassakredit gjennem økede indbetalinger. Oplysninger om, at saadant krav har været stillet, er dog ikke fremskaffet.

Man finder saaledes i det foreliggende ikke tilstrækkelige holdepunkter for en fastslaaen av, at motivet for aktieeutvidelsen ikke har været det av styret i aktieindbydelsen angivne.

Ved det senere i aaret 1920 indtrufne viste det sig, som av appellanten sterkt fremholdt, at ledelsens og særlig enkelte underavdelingers bedømmelse av høikonjunkturens varighet var altfor optimistisk. At ledelsens skjøn, som forøvrig i adskillig utstrækning deltes av datidens forretningsverden, paa dette punkt kan gjøres til gjenstand for kritik, kan under ingen omstændighet lede til, at aktietegningen blir uforbindende. Aktietegneren har paa sin side selvstændig at bedømme disse forhold, forindenh han tegner aktier i vedkommende foretagende.

Høiesteret kommer efter det foran anførte til samme resultat som byretten. Sakens omkostninger antages at burde ophæves for begge retter.

Assessor Alten er kommet til samme resultat som flertallet, men finder det ikke nødvendig at gaa ind paa de mange uklare og tvilsomme faktiske forhold vedkommende selskapets forretningsførsel og økonomiske stilling eller at uttale nogen mening om, hvorvidt styrets forhold ved tegningsindbydelsen har været forsvarlig. Efter min mening er den indsigelse, at aktietegningen er uforbindende paa grund av urigtige opgaver i tegningsindbydelsen ny for Høiesteret. Den maa da efter motpartens protest sættes ut av betragtning. Jeg mener imidlertid videre, at indsigelsen heller ikke retslig vilde føre frem, idet jeg antar, at en forøvrig gyldig og av selskapet godtat aktietegning ikke kan fragaaes paa grund av feilagtige opgaver i tegningsindbydelsen eller andre bristende. forutsætninger. Ialfald hvor det - som her - kun gjælder utvidelse av aktiekapitalen i et bestaaende selskap, kan det ikke antages, at registrering av kapitalutvidelsen forsaavidt har nogen betydning. Denne registrering kan efter aktielovens §26 bare omfatte den. allerede indbetalte utvidelseskapital, og den behøver ikke at foretages før 6 maaneder efter utløpet av den i §22 fastsatte frist av to aar for indbetalingen. Selv denne rummelige frist har loven ikke søkt at sikre overholdt paa anden maate end ved straffebestemmelsen i §101 og ved forskrifterne i §31, fjerde led, om utstedelse av aktiebrev og i §26, fjerde led, jfr. §18, om en aktiekjøpers ret til under visse forutsætninger at hæve kjøpet. De bestemmelser, som av hensyn til selskapets fordringshavere er givet i §39, andet led, om delvis tilbakebetaling av aktiekapitalen til mrdlemmerne og eftergivelse av deres indskudspligt, og i §85 om nedsættelse av aktiekapitalen er, hvor det gjælder aktiekapital, som er tilveiebragt ved utvidelse efter den oprindelige registrering av selskapet, ikke knyttet til forutsætningen om, at den utvidede aktiekapital er registrert. Der er overhodet ingen bestemmelse i loven, som tillægger registreringen av en kapitalutvidelse

Side:518

nogen betydning for selskapets forhold til dets fordringshavere, og denne registrering kan derfor ikke sidestilles med den oprindelige registrering av selskapet. Platou: Selskapsret II side 72-73 med note er aapenbart skrevet med tanke paa stiftelsen av et aktieselskap, og om han end anfører, at de samme regler gjælder ved kapitalutvidelse, er der dog intet i hans fremstilling, som viser, at han har overveiet spørsmaalet, om ikke forskjellen i registreringsreglene maa føre til et avvikende resultat ved kapitalutvidelse. Naar man - som jeg - antar, at registrering av kapitalutvidelsen er uten betydning for adgangen til at fragaa aktietegningen, blir det tidspunkt avgjørende, da tegningen er godtat av selskapet gjennem tildeling av tegnede aktier. Fra det øieblik av er tegneren medlem av selskapet med en aktionærs rettigheter, forsaavidt indskrænkning ikke er gjort i tegningsindbydelsen, og med en aktionærs ubetingede forpligtelse til at indbetale aktiernes paalydende beløp. Er der git urigtige opgaver i tegningsindbydelsen, kan dette efter omstændigheterne begrunde et erstatningskrav mot de skyldige, enten fra selskapet efter lovens §69 eller fra den enkelte aktionær, men det kan ikke frita aktionæren for pligten til at indbetale det fulde aktieindskud til selskapet, jfr. Rt-1915-265.

Av den retsopfatning, som ovenfor er utviklet, følger likefrem at appellanten - som ogsaa antat av flertallet - heller ikke kan frifindes av den grund, at selskapet efter aktietegningen blev eller viste sig at være insolvent, saa det maatte indstille sin virksomhet, før den nytegnede kapital var fuldt indbetalt. Med hensyn til saksomkostningerne er jeg enig med flertallet.

Dom:

Grosserer Otto Nyquist bør til A/S Det Oversøiske Compagnie, nu i likvidation, betale kr. 16 125 med 7 av hundrede i aarlig rente, fra 15 december 1920 til betaling sker. Processens omkostninger for byretten og Høiesteret opheves.

Av byrettens dom:

Grosserer Otto Nyquist, som allerede var indehaver av 211 aktier i Det Oversøiske Compagnie, tegnet sig ved den vaaren 1920 besluttede utvidelse av aktiekapitalen for yderligere 129 aktier, hver lydende paa kr. 300, efter en tegningskurs av kr. 425. Samtidig med tegningen indbetaltes kr. 150 for hver aktie og i september 1920 2den termin ogsaa kr. 150 for hver aktie. Kort efter kom aktieselskapet i meget store vanskeligheter, fornemmelig paa grund av et mislykket betydelig spekulationskjøp, som selskapets avdeling eller datterselskap paa Java hadde indladt sig paa, og Oversøiske Compagnie er nu under likvidatin. Nyquist negtet at betale den 15 december 1920 forfaldne resttermin kr. 125 for hver aktie. - - -

Indstevnte mener, at han ikke pligter at betale disse kr. 125, og det saa meget mindre som aktieutvidelsen ikke er anmeldt til handelsregistret, saa ingen kreditorer har noget retskrav paa den utvidede kapital. - - -