Rt-1917-202

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1916-11-21
Publisert:	Rt-1917-202
Stikkord:	(Knallperledom II), Erstatningsrett, Objektivt ansvar, Stadig risiko
Sammendrag:	To gutter på 8 år fant knallskudd (dynamittknallinnsats), som var lagt igjen av en fløtningsforening etter sprengningsarbeid i en elv. Knallskuddene eksploderte og begge guttene mistet synet på høyre øye, samt endel andre kroppsskader. Det ble konstatert varig nedsatt arbeidsevne. Høyesterett kom til at fløtingsforeningen ikke var erstatningsansvarlig for skadene, fordi knallperlene kun leilighetsvis ble benyttet av tømmerfløterne. Oppbevaringen hadde heller ikke vært uansvarlig. Med dommen trakk Høyesterett en grense for hvor langt det ulovfestede objektive ansvaret strekker seg for virksomheter. I en tidligere sak (Rt-1909-851, Knallperledom I) hadde Høyesterett konstatert ansvar fordi det forelå «stadig» risiko, mens her var knallskuddene bare leilighetsvis benyttet i virksomheten. Høyesterett har utviklet det ulovfestede objektive ansvaret gjennom en rekke dommer. For at en virksomhet skal pålegges objektivt ansvar er det i rettspraksis trukket opp tre vilkår som må være oppfylt samtidig (såkalte kumulative vilkår): Virksomheten må i seg selv innebære en 1. stadig, 2. typisk og 3. ekstraordinær risiko, og skaden må skyldes denne stadige, typiske og ekstraordinære risiko. Se Rt-1875-330, Rt-1905-715, Rt-1909-851, Rt-1939-766, Rt-1948-1111, Rt-1960-841, Rt-1966-1532, Rt-1970-1192, Rt-1972-965, Rt-1991-1303, Rt-1992-64.
Saksgang:	Høyesterett L.nr. 70/2 1916
Parter:	Gustav Vraalsen som født verge for sin søn Torjus og Bernt Endresen som født verge for sønnen Anton Emil (advokat Ole Røed, beskikket) mot Arendals vasdrags fællesfløtningsforening (advokat Herman Christiansen)
Forfatter:	Mejdell, Bjørn, Fürst, Christiansen, Rivertz, Breien, Thinn
Lovhenvisninger:	Straffeloven (1902) §25, §237, §352, Straffeloven 1902 ikrafttredelseslov (1902) §19, Norske Lov (1687)

Assessor Mejdell: Med hensyn til nærværende saks nærmere omstændigheter, de i foregaaende instanser fra begge parters side nedlagte paastande samt de tidligere domsutslag henviser jeg til dom, avsagt av byfogden i Arendal 8 mai 1912, og Bergens overrets dom av 16 mars 1914.

Ved den førstnævnte dom blev saaledes kjendt for ret: «Indstevnte, Arendals vasdrags fællesfløtningsforening, bør for citanterne, Gustav Vraalsen, som født verge for sønnen Torjus, og Bernt Endresen Krogelien, som født verge for sønnen Anton Emil, disses tiltale i denne sak fri at være. Processens omkostninger ophæves. Den for citanterne befalede sakfører, overretssakfører Grefstads salær ansættes til kr. 250, der utredes av statskassen.»

Ved overrettens dom blev saaledes kjendt for ret: «Underrettens dom bør ved magt at stande. Sakens omkostninger for overretten ophæves. Det den for appellanterne beskikkede sakfører, overretssakfører Grefstad, tilkommende salær for sakens utførelse for overretten ansættes til kr. 80, der tillikemed de ved underretten og tingsvidnet inden Sands sorenskriveri ansatte salærer, henholdsvis kr. 250 og kr. 50, utredes av statskassen.»

Saken er derefter indbragt for Høiesteret av Gustav Vraalsen som født verge for sin søn Torjus, og Oline Endresen som født verge for sønnen Anton Emil, idet det er oplyst, at Bernt Endresen, der optraadte som verge i foregaaende instanser, nu er avgaat ved døden. Fra appellanternes side er nedlagt saadan paastand: «I. At indstevnte, Arendals vasdrags fællesfløtningsforening, tilpligtes at betale erstatning efter skjøn av

Side:208

uvillige mænd, optat paa foreningens bekostning til a) appellanten Gustav Vraalsen som født verge for sin umyndige søn Torjus Vraalsen for den skade og de utgifter, som er foraarsaket ved, at nævnte Torjus Vraalsen den 11 oktober 1909 fik avskutt halvparten av venstre tommelfinger og de yderste led av venstre peke- og langfinger samt mistet synet paa høire øie ved eksplosjon av en dynamitknaldsats, b) appellanten Bernt Endresen eller nu Oline Endresen som født verge for sønnen Anton Emil Endresen for den skade og de utgifter, som er foraarsaket ved, at nævnte Anton Emil Endresen ved samme anledning fik flenget begge sine hænder paa flere steder og mistet synet paa sit høire øie ved dynamitknaldsatsens eksplosion, - alt med lovlige renter av de respektive skjønsbeløp fra 20 april 1910. II. At indstevnte tilpligtes at betale det offentlige sakens omkostninger for alle retter, og at der tilkjendes den befalede sakfører salær.»

Indstevnte, Arendals vasdrags fællesfløtningsforening, har nedlagt paastand om frifindelse og tilkjendelse av saksomkostninger for Høiesteret.

Jeg kommer til samme resultat som de foregaaende retter og finder som begrundelse i det væsentlige at kunne tiltræde disse retters domspræmisser.

Sakførselen for Høiesteret har været forsvarlig. Efter det resultat, hvortil jeg saaledes kommer, antar jeg, at appellanterne maa tilsvare indstevnte sakens omkostninger for Høiesteret.

Konklusion:

Overrettens dom bør ved magt at stande.

I procesomkostninger for Høiesteret betaler Gustav Vraalsen som verge for sin umyndige søn Torjus Vraalsen, og Oline Endresen som verge for sønnen Anton Emil Endresen, - én for begge og begge for én, - til Arendals vasdrags fællesfløtningsforening kr. 500.

Salæret til den beskikkede sakfører, advokat Ole Røed, ansættes til kr. 500.

Assessor Bjørn: Enig med førstvoterende.

Ekstraordinær assessor Fürst, konst. assessor, byretsassessor Christiansen og de ekstraordinære assessorer Rivertz og overretsjustitiarius Breien: Likesaa.

Justitiarius Thinn: Likesaa. Jeg vil for mit vedkommende, forsaavidt angaar spørsmaalet om erstatningspligt uten hensyn til skyld og henvisningen under procedyren til den i Rt-1909-851 meddelte sak, tilføie, at jeg anser nærværende sak væsentlig forskjellig fra hin sak, deri nemlig, at knaldperlerne er borttat fra vedkommende opbevaringssted. En saadan borttagelse kan ikke betegnes som nogen forutseelig begivenhet av saadan art, at den kan siges at være særlig paaregnelig ved en bedrift som heromhandlede. Det kan ikke ansees som mere paaregnelig for en saadan bedrift, at uvedkommende skal indlate sig paa at bortta sprængstof fra dens opbevaringssted for saadant, end det er paaregnelig, at det samme

Side:204

kan ske med hensyn til saadan gjenstand, som en hvilkensomhelst person eller bedrift har til opbevaring. Det er i begge tilfælde tænkelig, at saa kan ske, men heller ikke mere. I hint tilfælde (ved jernbaneanlægget) kunde man ikke gaa ut fra, at knaldsatsen var borttat fra dens opbevaringssted. Den var av vedkommende gut fundet paa jernbanelegemet, hvor den kunde tænkes at være efterglemt eller mistet av arbeiderne. Og dette, at der under et jernbaneanlæg kan bli efterglemt eller mistet sprængstof av arbeiderne under arbeidet, - dette er noget, som maa paaregnes nær sagt som en nødvendig følge av selve virksomheten, og de skadelige følger som dette igjen kan medføre: derved at det farlige stof findes av barn som skader sig ved at fingre med det, - eller paa anden tilfældig maate, kan derfor siges at være skadelige følger, som vedrører selve bedriften, og som denne bør svare for uten hensyn til, om der er vist uagtsomhet i det enkelte tilfælde. Anderledes derimot i et tilfælde som nærværende, hvor det som sagt er paa det rene, at den knaldperle, ved hvilken ulykken er voldt, er borttat fra dens opbevaringssted. Der kan da efter min mening ikke siges at foreligge nogen ulykke, som med rimelighet skulde kunne betegnes som foraarsaket ved nogen del av den paagjældende virksomhet, som indebærer fare for utenforstaaende tredjemand.

Dom blev avsagt overensstemmende med førstvoterendes konklusion.

Av underrettens dom hitsættes:

Paa Krogelien i Fjære skedde den 11 oktober 1909 den ulykke, at to smaagutter Torjus Vraalsen, født xx.xx.1901, og Anton Emil Berntsen, født xx.xx.1901, fik endel legemsbeskadigelser ved eksplosjon av en dynamitknaldperle. Begge gutterne fik skade i høire øie og er efter dr. med. Holths erklæring av 25 januar 1911 uhelbredelig blinde paa dette. Torjus fik avskutt halvparten av venstre tommelfinger og de ytterste led av venstre peke- og langfinger; Anton Emil fik begge sine hænder flenget paa flere steder, uten dog at nogen av fingrene blev skutt væk. Som en følge av denne skade har dr. Berg, der har behandlet begge gutter, under 19 september 1911 avgit en erklæring, der bl.a. gaar ut paa, at begge gutter har faat sin fremtidige erhvervsevne meget væsentlig formindsket, og at der er fremdeles en mulighet for, at begge de blinde øine maa borttages for at bevare synet paa de friske øine, samt at ulykken forvoldte gutterne meget store smerter de første uker.

Hvorledes ulykken foregik, og paa hvilken maate herpaagjældende smaagutter er kommet i besiddelse av knaldhætterne, er fuldt oplyst. Arendals vasdrags fællesfløtning hadde til endel sprængningsarbeider i Nidelven den 19 februar 1909 hos kjøbmand J. Knudsen i Arendal indkjøpt en kasse dynamit paa 25 kg., 1 bundt lunte og 1 æske med knaldperler, 100 stykker. Mulig at der blev levert 2 æsker knaldperler, hver à 100 stykker. Dynamitten var indlagt i en kasse av 3/4 toms tykke pløiede bord og foret indvendig med impregnert pap; den var pakket inde i kassen i pakker paa 1 kg.; knaldperlerne var pakket i en særskilt æske, der indvendig var foret med pap, og knaldperlerne fyldt med fin sagmug og

Side:205

overdækket med en filtplate under laaget. Disse knaldperler var særskilt levert, ikke indpakket i samme kasse som dynamitten. Pakningen av saavel dynamitten som knaldperlerne var saadan, som den er pakket og levert av fabrikanten, Nitroglycerinkompaniet i Kristiania. Dynamitten og knaldperlerne opbevarte indstevntes arbeidsformand, gaardbruker Nils Idalen, der siden høsten 1865 har været i fællesfløtningens tjeneste, i en kasse, der var hensat paa Smedholmen i Nidelven, og var der anvendt til sprængningsarbeider vaaren 1909 dynamit til 5 skud og benyttet 5 knaldperler. Om beskaffenheten av denne kasse og maaten, hvorpaa denne var forsanset, er der nogen uenighet mellem parterne, og hvorom mere nedenfor. I denne trækasse paa Smedholmen henstod dynamitten i den samme indpakning, hvori den var levert av kjøbmand Knudsen; ogsaa knalperlerne henlaa i blikæsken, hvorhos denne æske var omviklet med papir og anbragt inde i en lukket dynamittiner av jernblik. En søndags eftermiddag høsten 1909 gik to gutter, nemlig Victor Andersen Krogemoen, født xx.xx.1898, og Nils Nilsen Krogemoen, født xx.xx.1899, ut paa holmen over paa tømmerstokke, som laa i lensen i elven. De opsøkte da kassen, hvilken Victor og hans søster Sofie Andersen Krogemoen, dengang henved 15 aar gammel, under et tidligere besøk samme sommer hadde set og muligens dengang aapnet uten at røre indholdet. - - - Disse smaagutter aapnet kassen efter eget utsagn ved at ta en spiker op, der var slaat ind i kassen og bøiet over en haspe, i hvilken der hængte en laas. Victor tok efter sin egen forklaring op kassen uten nogen vanskelighet og uten at anvende noget verktøi, kun ved hjælp av fingrene. Guttenes forklaring om, paa hvilken maate de fjernet den over haspen bøiede spiker, stemmer ikke helt overens, idet Nils mener, at Victor kun dreiet spikeren rundt i hullet og derved fik haspen op, mens efter sin forklaring Victor bøiet væk den over haspen bøiede spiker. Victor tok derefter op av kassens indhold den blikbomme, hvori der fandtes en blikæske indeholdende knaldhætterne, og mens Victor lot Nils holde æsken, hvori knaldperlerne var, ordnet Victor kassen til igjen, saaledes, at den saa likedan ut som før de hadde aapnet den, dog med den forskjel, at mens der før aapningen paa en jernplate over laaget laa to stene, hvorav en større og en mindre, la Victor efter aapningen kun den mindste sten tilbake paa jernplaten. Victor aapnet derefter blikæsken, hvori knaldperlerne var, og Nils fik samtidig av disse knaldperler 4 stykker, hvilke han puttet i en fyrstikæske. Resten av knaldperlerne beholdt Victor, der har avfyrt endel av disse paa den maate, at han svøpte disse i papir og tændte ild paa dette. Resten av knaldperlerne gjemte Victor og er senere levert tilbake til indstevnte. De 4 knaldperler, som Nils fik, lagde denne i en fyrstikæske, og mistet denne nedenfor Torjus Hansen Kragemoens hus: han lette forgjæves efter æsken, der senere er funden av pike Gurine Sørensen, født xx.xx.1902. - Denne æske gav hun til en anden liten pike, der senere gav den til den 4 aar gamle Georg Vraalsen; Georg har senere forært til sin ældre bror Torjus 1 perle og Anton Emil Berntsen 1 perle, mulig dog, at disse gutter tok fra Georg hver sin perle, idet forklaringerne herom delvis er noget forskjellig. Og det er den ene av disse to knaldperler, som Torjus og Anton Emil saaledes er kommet i besiddelse av, som har foranlediget ulykken. Torjus har forklart, at han først forsøkte at faa perlen til at eksplodere ved at banke paa den; men da

Side:206

dette ikke lykkedes, stak han en fyrstikke til perlen, der eksploderte og skadet begge gutterne.

Den kasse, hvori dynamitten var hensat, er 85 cm. lang, 60 cm. bred og paa forsiden 50, paa baksiden 75 cm. høi; det skraaliggende laag har en bredde av 52 cm., den er lavet av 5/4" bord, og kassens laag var dækket av en plate asfalt. Kassen har staat ute i flere aar, og var træverket som følge derav ikke overalt friskt, men delvis dog i mindre grad medtat av veir og vind. Laaget var fæstet til kassen oventil og har oprindelig været laast ved hjælp av en hængelaas, der var anbragt i en krampe i en jernhasp. Indstevntes arbeidsformand Idalen hadde mistet den til hængelaasen hørende nøkkel, hvorfor han har avlaaset kassen ved efter eget sigende at slaa ind i kassens laag en 5"s spiker omtrent til halvten i kassens laag; denne spiker blev derefter bøiet ind i jernhaspens øie, hvorefter han slog en anden 5"s spiker ind i kasselaaget paa den anden side av haspen og slog den bøiet i kryds over den første spiker. Sidste gang han avlaaste kassen paa anførte maate, var vaaren 1909, da han henla dynamitten i kassen. De anførte smaagutter har ikke set mere end én spiker, og det er heller ikke ved vidneførselen forøvrig helt sikkert konstatert, hvorvidt der, da gutterne bemægtiget sig knaldperlerne, var indslaat i haspen én eller to spiker. Det har forøvrig mindre interesse for sakens utfald, hvorledes haspen ved anførte anledning var forsanset om med en eller to over hinanden i kryds bøiede spiker, - saafremt Victor og dennes søster Mathilde allerede tidligere samme sommer hadde aapnet kassens laag og besigtiget inholdet uten dog at røre dette; om hvorledes haspen dengang var forsanset, er der faa oplysninger, og det er kassens tilstand dengang, som har størst interesse, idet den da maa antages at være forsanset i den tilstand, indstevntes arbeidsformand har gjort det. Det er oplyst, at Idalen efter vaaren 1909 ikke har aapnet eller rørt ved kassen. Indstevnte kan selvfølgelig intet ansvar ha for paa hvilken maate Victor efter den første besigtigelse sommeren 1909 tillukket kassen. Efter det resultat retten er kommet til, har det dog efter rettens opfatning ingen avgjørende betydning for saken, om kassen var forsanset paa den av Idalen eller paa den av citanterne paastaaede maate. Ovenpaa laaget lagde Idalen en jernplate med et litet hul paa midten, og igjennem dette hul blev platen fæstet til laaget ved i samme at slaa en 5"s spiker; det er ved vidneførselen ikke godtgjort, at der ved herpaagjældende leilighet var slaat nogen spiker igjennem jernplaten. Over denne jernplate hadde saa Idalen lagt 2 stene, en større og mindre. Utenpaa den papplate, hvormed kassen var dækket, samt paa den indre kasse, hvor dynamitten var indlagt, var der skrevet med iønefaldende skrift: «Farligt Sprængstof»; denne skrift paa den ytre kasse var dog nu medtat av tiden og vanskelig at læse. Selve kassen var hensat i en forsænkning i terrænget ute paa Smedholmen, hvor der ingen beboelse er. Selve holmen er overalt omflytt av Nidelven, ved vidneførselen er det godtgjort, at holmen ved lav vandstand kan naaes ved at hoppe over, fra sten til sten, hvorhos man kan komme ut paa samme ved at springe over paa de tømmerstokke, der ligger i en lense mellem fastlandet og holmen, naar denne lense er fuld av tømmer; men den almindelige maate at komme ut paa holmen er ved at benytte baat. Den nærmeste bebyggelse fra holmen er Kragenæset, der ligger i en avstand av 375 meter. - - -

Side:207

Citanterne anfører til støtte for sin paastand, at indstevnte ved ammunitionens opbevarig har utvist en meget høi grad av uforsigtighet og skjødesløshet. Citanterne anfører videre, at selve opbevaringsstedet like i nærheten av bebyggelsen paa Kragenæset, og paa en holme, hvortil man kan komme over uten at benytte baat, ikke kan kaldes forsvarlig. Kassen har tildels henstaat ulaast, og i hvert tilfælde var den saa slet forsanset, at en smaagut med fingrene har kunnet ta op den spiker der var anvendt til at fæste haspen i kassens laag. Ogsaa den blikæske, - en dynamitoptiner, - hvori knaldperlerne var henlagt, kunde uten besvær aapnes av hvemsomhelst. Citanterne mener derfor, at der her foreligger fra indstevntes side en overtrædelse av lov 8 mai 1871, hvori det er bestemt, hvorledes ildsfarlige gjenstande skal opbevares. Videre finder citanterne, at straffelovens §352 her maa være overtraadt, og at Nils Idalen er skyldig til straf efter straffelovens §237. Det er denne uforsigtighet med sprængstoffets opbevaring, som har forvoldt ulykken den 11 oktober. Citanterne hadde anmeldt saken for paatalemyndigheten og begjært straf anvendt efter lov av 3 mai 1871 §5 og straffelovens §237. Efter indhentede utenretslige forklaringer har statsadvokaten besluttet, at forholdet ikke gir anledning til nogen strafferetslig forføining mot nogen. Denne beslutning paastaar citanterne ikke er bindende for den civile domstol, hvorfor citanterne paastaar ikrafttrædelseslovens §19 anvendelig paa forholdet, og mener, at hvis den civile domstol efter granskning av saken finder, at statsadvokaten har bedømt forholdet urigtig, og at Nils Idalen er skyldig i strafbar pligtforsømmelse, maa indstevnte efter N.L. 3-21-2 bli gjort civilretslig ansvarlig efter ikrafttrædelseslovens §19 for Nils Idalens feil. Indstevnte maa derfor bli tilpligtet at betale citanterne: 1. Erstatning for den lidte skade. 2. Erstatning for fremtidig erhverv. 3. En efter billighet avpasset pengesum, som opreisning for den ved ulykken voldte tort og smerte og for anden skade av ikke økonomisk art, dette sidste forsaavidt den civile domstol finder, at uagtsomheten er grov.

Finder retten, at indstevnte eller Nils Idalen ikke har gjort sig skyldig i strafbar uforsigtighet, anser citanterne indstevnte ogsaa i dette tilfælde civilretslig ansvarlig for ulykkens følger og henviser til høiesteretsdom av 1909 Rt-1909-851. Fløtningsvæsenets bruk av dynamit indskrænker sig ikke til et eller til enkelte arbeider, men sprængstof benyttes ret som det er til sprængningsarbeider i vasdragets forskjellige dele, og set i sammenhæng er fællesfløtningens benyttelse av dynamit ganske betydelig. Citanterne anser videre fællesfløtningen ansvarlig for alle de ulykker, som bedriften medfører, selv om det ikke antages, at virksomheten kan betegnes av nogen særlig farlig art. Nogen tilregnelig uforsigtighet fra barnenes side foreligger ikke, hvorfor ikrafttrædelseslovens §25 I ikke kan komme til anvendelse. Alle handlinger av barn i her paagjældende alder maa betegnes som uforsætlig, reglerne i samme paragraf om uagtsom medvirkning til den skadegjørende handling kan av den grund ikke komme til anvendelse, likesom barnenes forældre heller ikke har gjort sig skyldig i nogen uforsigtighet eller pligtforsømmelse. - - -

Indstevnte hævder, at forat indetevnte skulde kunne rammes med erstatningsansvar efter ikrafttrædelseslovens §19, maatte indstevnte selv paa en strafbar maate ha skadet gutterne paa legemet, og dette er langtfra tilfæde. Heller ikke Nils Idalen har, - selv om man lægger gutternes

Side:208

og ikke Idalens egen forklaring til grund - utvist strafbar uforsigtighet eller uagtsomhet. Han har opbevart sprængstoffet paa den i lov av 3 mai 1871 bestemte maate, og den offentlige paatalemyndighet har ved sin beslutning om, at saken ingen forføining foranlediger fra dens side, endelig avgjort sakens strafferetslige side derhen, at intet straffebud er overtraadt. Efter paatalemyndighetens avgjørelse er der intet nyt fremkommet, som kan bringe saken i nogen forandret stilling. Der kan derfor ikke bli tale om nogen anvendelse av ikrafttrædelseslovens §19. Selv om §19 for anledningen var anvendelig, er indstevnte uten erstatningsansvar efter bestemmelserne i samme lovs §25, der ber maa komme til anvendelse. Heller ikke efter den almindelige erstatningslære findes indstevnte at være erstatningspligtig for ulykken; der er hverken fra Idalens eller indstevntes side utvist nogensomhelst uagtsomhet, uforsigtighet eller pligtforsømmelse. Opbevaringsstedet var en øde holme i Nidelven med strømmende vand paa begge sider, uten bebyggelse og paa et sted, hvor ingen hadde noget at gjøre. Kun en sjelden gang, naar det tømmer, som laa paa den ene side av holmen, var stoppet, kunde man komme over til holmen uten benyttelse av baat. I kassen var sprængstoffet anbragt i samme indpakning, hvori det leveres av fabrikken. Kassen var forsanset fuldt forsvarlig, og selv om man gaar ut fra, at der kun var slaat en spiker i jernhaspen - og indst. hævder bestemt, at jernhaspens anden ende var lukket ved to overbøjede solide spiker og har i den anledning fremlagt en erklæring fra Nils Idalen, hvilken denne erklærer sig villig til at bekræfte med sin ed, - er der ikke utvist nogen uforsigtighet eller pligtforsømmelse fra N. Idalen eller indstevnte. - - - Sprængstoffet er frastjaalet indstevnte av to gutter, som vistnok ikke kan straffes for dette retsbrud, da de er under den kriminelle lavalder, men de har da begaat et retsbrud, hvis gjerningsindhold forøvrig helt dækker det kriminelle begrep tyveri, begge gutterne har været sig fuldt bevisst, at de i gjerningsøieblikket foretok sig en ulovlig handling. Og at begge disse gutter var fuldt vidende om knaldperlernes farlighet, er helt bevist ved den utspekulerte maate, som blev anvendt under avfyringen. Fra disse to personer har knaldperlerne gjennem flere hænder og paa forskjellig vis kommet i de tilskadekomne gutters hænder; men ogsaa disse har fuldt ut forstaat knaldperlernes farlighet, og er saaledes selv ikke uten skyld i det indtrufne; ved den fremgangsmaate, som er anvendt for at faa knaldperlerne til at eksplodere, har de tilfulde godtgjort, at de ikke var uvidende om knaldperlernes eksplosive karakter. - - -

Med hensyn til spørsmaalet om hvorvidt de indstevnte er ansvarlige efter Ikrafttrædelseslovens §19, maa retten i det store og hele tat gi indstevnte medhold. Ved den votering, som fandt sted i den i Rt-1908-161 omhandlede sak, sees samtlige voterende at ha gaat ut fra, at betingelsen for paragraffens anvendelse er, at nogen paa en strafbar maate har skadet en anden paa legemet eller helbred eller krænket ham paa friheten; fornærmeren maa med andre ord ha forøvet en legemsbeskadigelse eller en frihetskrænkelse av strafbar art. Og nogen saadan strafbar legemsbeskadigelse finder retten ikke, at indstevnte har gjort sig skyldig i. Citanterne hævder, at den civile domstol ikke er bunden ved paatalemyndighetens avgjørelse; det er ved statsadvokatens beslutning bestemt, at saken ingen videre forføining foranlediger fra paatalemyndighetens side, og er saken henlagt efter den utenretslige efterforskning,

Side:209

under hvilken hverken indstevnte eller dennes arbeidsformand Nils Idalen var betegnet som sigtet. Hvorvidt retten er bundet eller ikke til denne avgjørelse, har selvfølgelig sin store interesse, men retten finder ikke at opta dette spørsmaal til drøftelse, da den er i resultatet enig med statsadvokaten i, at efter de foreliggende oplysninger i saken er ikke noget straffebud overtraadt av indstevnte eller av dennes arbeidsformand Idalen.

Hvad specielt spørsmaalet om lov av 3 mai 1871 og dermed straffelovens §352 er overtraadt av Idalen, skal retten bemerke, at hvor ønskelig det end hadde været, om den ytre kasse hadde været bedre forsanset, end den efter de foreliggende oplysninger har været, idet laasningen eller tilspikringen av kassens laag ikke kan betegnes som helt tilfredsstillende, selv om man lægger Idalens forklaring herom til grund, saa var dog saavel dynamitten som knaldperlerne opbevart paa den i loven fastsatte maate. Naar saa er tilfældet, kan vedkommende ikke straffes, idet loven intet indeholder om beskaffenheten av det ytre rum, hvori kassen skal hensættes. Hvad selve opbevaringsstedet angaar, kan efter de foreliggende oplysninger Smedholmen ikke karakteriseres som uforsigtig, men maa nærmest betegnes som heldig valgt. Holmen er ubebodd, omgit av rindende vand, og ingen anden end de i fløtningen arbeidende personer hadde noget paa holmen at bestille. Retten finder derfor, at der hverken i opbevaringsstedet eller paa opbevaringsmaaten er av indstevnte utvist nogen strafbar uagtsomhet eller pligtstridig skjødesløshet. Heller ikke finder retten, at der kan rettes nogen speciel daddel mot indstevnte, fordi denne ikke har gardert sig saaledes mot indbrud i kassen, at dette var umulig eller i hvert tilfælde vanskeligere, end det her har været. Det vil av Victors forklaring sees, at denne sammen med sin søster Mathilde en gang paa sommeren var ute paa Smedholmen. - - - Det er antagelig, at Victor dengang ikke rørte ved indholdet; men senere paa høsten gik han og Nils Krogemoen atter ut paa holmen, og denne gang baade aapnet han kassen og tok endel av dens indhold. Det forekommer retten utvilsomt, at de i gjerningsøieblikket maa ha skjønnet, at de baade ved aapning av kassen og ved bemægtigelsen av knaldperlerne har begaat en retsstridig handling, og hvilken i den almindelige tale betegnes med tyveri. Av den maate, hvorpaa de efter bemægtigelsen forsøkte at skjule sit indbrud ved at bringe kassen i samme ytre tilstand som før, fremgaar ogsaa tydelig, at de har forstaat det retsstridige i sin handling. - - - Og retten finder, at om end indstevnte ved sin forsansning av kassen kunde ha tænkt sig, at barn kunde finde paa slikt, forekommer det dog retten ikke at være nogen mangel paa omtænksomhet eller agtsomhet fra indstevntes side, at han ikke har forutsat saadant retsbrud, eller saaledes beskyttet kassen, at indholdet ikke ved noget tyveri kunde komme i uvedkommendes besiddelse, og hvorved sprængstoffet kunde komme paa avveie og derunder foranledige skade. Selve sprængstoffet er saaledes mot indstevntes egen vilje og uten nogen medvirkning fra indstevntes side bragt ut av den forvaring, indstevnte hadde git det, og den skedde ulykke kan saaledes hverken siges at være foranlediget ved eller foraarsaket av indstevnte. Ulykken tilskrives ene og alene den retsstridige handling, som gutterne Victor og Nils har foretat ved at begaa indbrud i den indstevnte tilhørende kasse, og der bemægtiget sig knaldperlerne. Heller ikke kan retten befragte de tilskadekomne gutter som helt uvidende om, at knaldperlerne er farlige; de var saa gamle, at de visseligen har hat fuld greie

Side:210

paa, at de i hvert tilfælde ikke var ufarlige, om det end er høist rimelig, at de ikke har forstaat, hvor farlige de var.

Hvad det spørsmaal angaar, om fløtningen i og for sig hører til en saa farlig bedrift, at indstevnte uten hensyn til egen skyld kan bli gjort ansvarlig for den skade, bedriften har foraarsaket, skal retten under henvisning til det votum, som blev gjort av minoriteten i Høiesteret ved den i Retst. for 1909 omhandlede sak, bemerke, at fløtningen hverken efter bedriftens art eller de midler den benytter sig av for at faa sit øiemed realisert, kan betragtes som en saadan bedrift; der er en overmaade stor forskjel paa den fare, som et jernbane- eller veianlæg medfører for sine omgivelser, og den, en fløtning medfører. Hertil kommer det meget væsentlige moment, at mens de første slags anlæg i en kortere tid paa et begrænset omraade driver en intens drift, er fløtningen, saaledes som det er oplyst at den foregaar her i Nidelven, en bedrift, der kun leilighetsvis, nu og da og i et høist begrænset omfang benytter sprængstof for at lette tømmerets fremdrift. Og selv om retten forøvrig kunde gi citanterne ret i, at fløtningen var en for sine omgivelser særskilt farlig bedrift og derfor var undergit læren om saadanne bedrifters ansvar for den hændelige skade, bedriften medførte for sine omgivelser, saa finder retten det litet tvilsomt, at indstevnte desuagtet ikke her kan gjøres ansvarlig for den skade, som er direkte foranlediget ved uvedkommende personers retsstridige indgrep i bedriften og bemægtigelse av de til bedriften indkjøpte materialer. Det forekommer retten litet utvilsomt, at selv en bedrift som et jernbaneanlæg ikke kan gjøres ansvarlig for den skade, der foranlediges ved fra jernbanen frastjaalet dynamit, naar denne har været opbevart paa en forsvarlig maate. Forøvrig er læren ny og litet utformet, og for at den skal kunne gjøres gjældende i saadant omfang, at indstevnte her kunde gjøres ansvarlig, maatte der utvilsomt dertil en lovbestemmelse, som man nu mangler.

Retten, der finder, at den i Rt-1904-394 omhandlede sak i mange punkter har betydning for nærværende sak, kommer saaledes til det resultat, at indstevnte maa bli at frifinde. - - -

Av overrettens dom hitsættes:

- - - Appellanternes paastand om at ikrafttrædelseslovens §19 her skal finde anvendelse, kan ikke tages til følge efter den forstaaelse av loven, som er gjort gjældende av Høiesteret - se Rt-1908-161. Om anvendelse av straffelovens §237 kan her ikke være tale overfor Nils Idalen. Selvom ulykken hadde hat sin aarsak i, at ordensforskrifterne i lov av 3 mai 1871 §5 ikke var overholdt, kunde heller ikke dette bringe forholdet ind under ikrafttrædelsesloven; men det er ikke godtgjort, at noget paabud, der kunde ha forhindret knaldperlernes borttagelse, er overtraadt likesaalitt som noget paabud i nævnte lov forøvrig. Jeg lægger da med hensyn til straffespørsmaalet væsentlig vegt paa det resultat paatalemyndigheten, der særlig har gransket den side av saken, er kommet til.

At indstevntes forhold likeoverfor de underordnedes behandling av sprængstoffet, ved ikke at ha sørget for effektiv kontrol og instruks, - skulde være av den art, at det kan danne noget selvstændig grundlag for anvendelse av ikrafttrædelsesloven, er der ikke tale om; ti foruten at indstevnte jo ikke derved kan siges at ha skadet gutterne, hvad

Side:211

ikrafttrædelsesloven forutsætter, er det ikke godtgjort, at indstevnte i denne henseende har latt det mangle paa tilbørlig omhu.

Appellanternes paastand om at indstevnte uten hensyn til skyld skal svare erstatning, kan heller ikke tages tilfølge. Indstevntes virksomhet er fløtning av tømmer, og anvendelse av sprængstoffe i bedriften foregaar kun leilighetsvis eller i ethvert fald ikke i større utstrækning, end at man til enhver tid kan holde kontrol med bruken av sprængstoffet og ha fuld oversigt over det. - Det er, efter hvad indstevnte uimotsagt har oplyst, formændene alene, der har med opbevaringen og bruken av det at gjøre, og det aarlige forbruk dreier sig gjennemsnitlig om et par hundrede kg. dynamit, fordelt paa det hele fløtningsdistrikt, der omfatter mangfoldige mil, - der er nævnt 50 mil, - likesom det dreier sig om distanser av mil mellem de forskjellige smaaoplag. Efter det begrep man herav og det forøvrig oplyste kan faa av indstevntes anvendelse av sprængstof, er der ingen særlig risiko for, at det skal komme paa avveie, og der synes ikke at skulle kunne bevirkes saadan særlig ulempe eller fare for omgivelserne, at bedriften, - forsaavidt dens anvendelse av sprængstof angaar, - skulde komme i nogen særstilling med hensyn til ansvarsforholdet. At bedriften forøvrig - efter sin natur - skulde være farlig for samfundet, hvad heller ikke er godtgjort, kan formentlig ikke bevirke ansvar i nærværende tilfælde, hvor det er sprængstof, som har bevirket ulykken og ikke driften direkte.

Det gjenstaaende spørsmaal blir da, om indstevnte efter almindelige skadeserstatningsregler kan bli ansvarlig. - - - Der kan være tvil om, hvorvidt Nils Idalen har lukket kassen, saaledes som han selv paastaar sidste gang, han var i den, og ihvertfald synes han at maatte bebreides, at han ikke siden vaaren 1909, - efter hvad man maa anta, hadde efterset den, men man kan dog ikke, selv om man lægger til grund gutternes forklaring om, hvorledes haspen var tilspikret, sige, at Idalen har anbragt knaldperlerne slik, at de var tilgjængelig for barn, og ialfald var de saaledes forvart, at de barn, der skulde magte at finde dem frem, maatte være saapas store, at de kunde læse, hvad der stod paa kassen, og forstaa, hvad de tok sig for, samt ha den fulde forstaaelse av, at det ogsaa var tyveri, de her gjorde sig skyldig i. Aarsaken til ulykken maa tilskrives de gutter, der ved sine positive handlinger - ved tyveri - i fuld forstaaelse av, hvad de stjal, bragte knaldperlerne med sig bort fra den beskyttede plads i kassen paa holmen og sløset dem bort paa landeveien; ti uten disse gutters mellemkomst kan man vel med temmelig sikkerhet gaa ut fra, at nogen saadan ulykke ikke var hændt. Det er paastaat, at de skadede barn ikke hadde nogen forstaaelse av knalperlerne, og isaafald vilde vistnok hverken disse eller andre barn i samme situation fundet paa at søke dem i kassen. Om de skadede gutter stod foran denne, var det vel spørsmaal, om de hadde magtet at faa fat paa perlerne, men i ethvert fald hadde de ved kassens paaskrift faat det mest tydelige og for dem forstaaelige varsko om, at dette var farlige ting. Det er forøvrig et spørsmaal, om ikke de skadede gutter ialfald hadde saapas forstaaelse av knaldperlerne, at de forstod, dette ikke var noget at leke med, likesom deres bruk av fyrstikker tyder paa, at perlerne ikke var saa ganske fremmed for dem. Det kan ikke skjønnes at forandre forholdet, at gutterne Victor og Nils var under den kriminelle lavalder, ti deres handling, naar de forstod, hvad de gjorde, er jo likefuldt tyveri. Hvad det kommer an paa er,

Side:212

at en indgripen her er skedd av personer, der hadde fuld forstaaelse av, hvad de gjorde, og hvilket stof de behandlet, og forsaavidt var fuldt tilregnelige. Underrettens dom maa saaledes bli at stadfæste. - - -

Otto Wærness. G. Roll. F. C. Prahl.