Rt-1875-330
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1875-05-12 |
| Publisert: | Rt-1875-330 |
| Stikkord: | (Lysakerdommen, Nitroglycerindommen, Nitroglyserindommen), Erstatningsrett, Objektivt ansvar, Farlig bedrift |
| Sammendrag: | En Nitroglycerinfabrik antaget pligtig at erstatte den Skade, som ved dens Explosion forvoldes Nabo, uden Hensyn til om Explosionen er kasuel eller forvoldt ved culpa.
Det er i denne dommen Høyesterett introduserte ansvar for «farlig bedrift» på objektivt grunnlag. Synspunktet var at virksomheten var nærmest til å bære risikoen for skadeevnen til egen virksomhet, der man ikke kunne påvise uaktsomhet på culpa-grunnlag hos bedriften eller ansatte. Høyesterett har utviklet det ulovfestede objektive ansvaret gjennom en rekke dommer. For at en virksomhet skal pålegges objektivt ansvar er det i rettspraksis trukket opp tre vilkår som må være oppfylt samtidig (såkalte kumulative vilkår): Virksomheten må i seg selv innebære en 1. stadig, 2. typisk og 3. ekstraordinær risiko, og skaden må skyldes denne stadige, typiske og ekstraordinære risiko. Se Rt-1905-715, Rt-1909-851, Rt-1917-202, Rt-1939-766, Rt-1948-1111, Rt-1960-841, Rt-1966-1532, Rt-1970-1192, Rt-1972-965, Rt-1991-1303, Rt-1992-64. |
| Saksgang: | Høyesterett L.nr. 169/1 1875 |
| Parter: | Ingeniør O. Tobiesen (advokat Bonnevie) mod Nitroglycerinkompagniet (advokat Schweigaard) |
| Forfatter: | Hansteen, Blich, J S Thomle, Saxlund, A Thomle, Aubert, Meldahl |
| Lovhenvisninger: |
Assessor Hansteen: Den 24de April 1874 om Morgenen indtraf paa den Nitroglycerinkompagniet tilhørende Nitroglycerinfabrik ved Lysaker-Elven en Explosion, ved hvilken den Bygning, hvori Tilvirkningen af Nitroglycerin foregik, blev sprengt i Luften. ved denne Explosion, hvorved en i Fabriken beskjæftiget Arbeider mistede Livet, blev der anrettet ikke ubetydelig Skade paa den Ingeniør Tobiesen tilhørende, paa den anden Side af Lysaker-Elven liggende, Eiendom Granfos, hvor der er anlagt et Træsliberi, til hvilket der hører forskjellige Bygninger, deriblandt en, der tjener til Vaaningshus for Eieren.
Paa Træsliberi-Bygningen, der ligger ved Elven ligeoverfor Nitroglycerin-Fabriken i en Afstand fra denne af 75 Alen, var Taget afløftet og forrykket; Hovedbygningen, der ligger noget længere tilbage fra Elven paa en Høide, var bragt ca. 6 Tommer ud af Lod; af Vognskuret var den mod Nitroglycerinfabriken vendende Væg nedstyrtet og Grundmuren delvis ramlet ned; i en Arbeiderbolig, som ligger i en noget anden Retning i en Afstand af 230 a 250 Alen fra den sprengte Fabrik, havde en Sten, vegtig omtrent 115 ???, slaaet Hul i Laftevæggen, saaat den var blevet liggende inde i Bygningen; en Mængde Ruder vare ituslagne i de forskjellige Bygninger. Ogsaa forskjellig anden Skade, end den her nævnte, var anrettet. Paa et Par Steder, nemlig i Træsliberi-Bygningen og i en Affaldshoug, som laa i Nærheden, var der antændt Ild, som dog blev hurtig slukket. Explosionens Virkninger vare forøvrigt at mærke i en meget videre Omkreds, idet der paa et ikke lidet Territorium var nedfaldt Stene og Træsplinter, Stykker af den sprengte Bygning, i stor Mængde. Tobiesen ansaa sig berettiget til at kræve Erstatning hos Nitroglycerinkompagniet for den hans Eiendom saaledes tilføiede Skade, og da Erstatning blev negtet, indkaldte han under 8 Mai f. A. Nitroglycerinkompagniet til Forligelseskommissionen, og da Forlig ikke opnaaedes blev. Sag anlagt. under denne har Tobiesen paastaaet sig Erstatning tilkjendt under følgende 3 Poster:
1) for den Bygningerne tilføiede materielle Skade med Undtagelse af de ituslagne Vinduesruder med 930 Spd, til hvilket Beløb Skaden er ansat ved et af ham optaget Skjøn;
2) for de knuste. Vinduesruder efter Regning med 127 Spd 34 sz;
3) for det Tab, han led ved, at Driften af hans Fabrik maatte standses 8-10 Dage, hvilket Tab er beregnet til 186 Spd. 66 sz. Tilsammen 1243 Spd. 100 sz. Hans Paastand gaar da ud paa at saa sig tilkjendt dette Beløb med Renter fra Indkaldelsen samt Sagens Omkostninger.
Nitroglycerinkompagniet har paastaaet Frifindelse og Sagens Omkostninger. Ved Kristiania Byrets Dom, som er afsagt 15 Decbr. 1874, blev Nitroglycerinkompagniet frifundet for Tobiesens Tiltale og Processens Omkostninger ophævede. Denne Dom er fra Tobiesens Side paaanket til Høiesteret, hvor han har gjentaget den for Byretten nedlagte Paastand og in subsidium har paastaaet Indstævnte tilpligtet at betale ham de under de to første Poster opførte Beløb med tilsammen 1057 Spd. 34 sz. og derhos Erstatning, bestemt ved Skjøn af uvillige Mænd, optaget paa Indstævntes Bekostning, for det Tab, han har lidt ved, at Driften af hans Træsliberi maatte standses fra 24 April til 4 Mai 1874, med Renter af begge Beløb fra Indkaldelsen til Forligelseskommissionen 8 Mai 1874, hvorhos han for ethvert Tilfælde har paastaaet sig tilkjendt Processens Omkostninger for begge Retter. Nitroglycerinkompagniet har paastaaet Byrettens Dom stadfæstet og sig tilkjendt Processens Omkostninger for Høiesteret.
Side:331
Appellanten formener, at en saa farlig Indretning som en Nitroglycerinfabrik ubetinget maa tilsvare den Skade, der ved dens Explosion tilføies Naboerne, uanseet, om Fabrikens vedkommende i det enkelte Tilfælde have gjort sig skyldige i nogen Skjødesløshed eller ikke; men for for det tilfælde, at ikke denne Mening gives Medhold, antager han ialfald, at det i nærv Tilfælde maa ansees godtgjort, at Explosionen hidrørte fra en eller anden Uagtsomhed af den i Fabriken beskjæftigede Arbeider, for hvis Forhold Eierne maa være ansvarlige. Ingen af disse saaledes fra Appellantens Side udtalte Formeningers Rigtighed har Indstævnte villet indrømme, og Byretten har givet Indstævnte Medhold, idet den i sin Dom bl. A. ytrer, at "naar man saaledes maa gaa ud fra, at Indstævnte har været berettiget til at anlægge og senere efter Loven af 1871 at drive Fabriken paa det Sted, hvor den var beliggende, og at den Begivenhed, som forvoldte Skaden, ikke er godtgjort at have været en Følge af forsætlig eller uagtsom handling eller Mangel paa tilbørlig Forsigtighed og saaledes maa betragtes som aldeles kasuel, antager Retten, at der ikke kan paahvile Eierne nogen Forpligtelse til at erstatte Skaden."
Jeg maa give Appellanten Medhold i den Betragtningsmaade, som han under sin principale Procedure har gjort gjældende, at Nitroglycerinfabrikens Eiere maa være Naboerne ansvarlige for den Skade, som bevirkes ved Explosion, uden Hensyn til, om denne hidrører fra nogen Uagtsomhed under Tilvirkningen eller Behandlingen af det farlige Stof, eller ikke. Om ogsaa Tilvirkning af Nitroglycerin under Omstændigheder som de forhaandenværende i og for sig er en lovlig Bedrift, er det efter min Mening ligesaalidt afgjørende, til at befrie vedkommende Eiere af Fabriken for Erstatningspligt som den Omstændighed, at selve Tilvirkningen foregaar paa Vedkommendes egen Grund, Jeg anser det for allerede ved tidligere Domme afgjort, at en Virksomhed, der i sig selv er lovlig og hvis Udøvelse heller ikke er i Strid med nogen gjældende Politibestemmelse, ikke destomindre kan være af en saadan Beskaffenhed, at selve det Faktum, at Virksomheden foregaar i en altfor stor Nærhed af Naboeiendom, begrunder Forpligtelse til at erstatte den Skade, som Virksomheden medfører for Naboerne. De Domme, hvortil jeg her sigter, ere navnlig Høiesteretsdom afødt xx.xx.1866 i Sag mellem Hovedjernbanen og Lods Peder Olsen (Rt-1866-735 flgg.*) og Høiesteretsdom af 26 Mai 1874 i Sag mellem Skibsfører Gjeruldsen og Direktionen for Arendals Gasværk (Rt-1874-409 flgg.) Jeg antager det ved disse Domme afgjort, at naar en Virksomhed er ar en saadan Beskaffenhed, at den ligefrem paavirker en Naboeiendom paa en Maade, der ligger udenfor det, som Naboforholdet ordentligvis eller rimeligvis medfører og som det derfor kan siges, at Enhver, der erhverver sig fast Eiendom, maa være forberedt paa at maatte finde sig i, saa maa det Faktum, at en saadan Virksomhed foregaar saa nær ved Naboeiendom, at denne derved paaføres slige extraordinære og uforholdsmæssige Ulemper, ansees som noget i sig selv Utilbørligt og Uforsvarligt, der maa medføre Erstatningspligt. Hvorvidt de Ulemper, der foraarsages, ere at anse som saa Extraordinære og uforholdsmæssige, at Naboen ikke behøver at finde sig deri, maa da blive at afgjøre efter et rimeligt Skjøn og efter Omstændighederne i ethvert enkelt Tilfælde. I den sidste af de nævnte to Sager, nemlig Sagen mellem Gjeruldsen og Directionen for Arendals Gasværk, blev vistnok Gasværket frifundet, men dette havde sin Grund deri, at det ikke ansaaes oplyst, at de Ulemper som Gasværket medførte, vare saa store eller af en saa extraordinær Beskaffenhed, at de efter den anførte Betragtningsmaade kunde begrunde Ret til Erstatning. At den Synsmaade, jeg har fremsat, laa til Grund for Dommen, fremgaar ikke allene tydelig nok af Voteringen, men det fik
Side:332
ogsaa i selve Dommen sit Udtryk derved, at der af Høiesteret blev givet ny Konklusion.
[*) Ugebl. f. Lovk. VI., 129.]
I nærværende Tilfælde vil altsaa efter min Mening Spørgsmaalet blive om Tilvirkningen af Nitroglycerin er en Bedrift af den Beskaffenhed, at Vedkommende maa være ansvarlige for den Skade, som derved tilføies Naboerne, uden Hensyn til, om nogen tilregnelig Uagtsomhed i det enkelte Tilfælde kan paavises. I saa Henseende er der jo mellem nærv. Sag og de to af mig citerede ældre Sager den Forskjel, at der i hine Sager var Spørgsmaal om stadige Ulemper, som vare en Følge af vedkommende Virksomhed, medens der i nærv. Tilfælde er Spørgsmaal ikke om stadige Ulemper, men om en saameget mere intens Skade, naar det Uheld indtræffer, at Fabriken exploderer. Jeg antager imidlertid, at Resultatet i nærv. tilfælde maa blive det samme, nemlig at ogsaa den her omhandlede bedrift maa siges at være af den Beskaffenhed, at Vedkommende enten maa indrette sig saaledes, at Naboerne ere sikre for Skade, eller ogsaa finde sig i, at erstatte den Skade, som sker. Ved en Explosion som den, der i det foreliggende tilfælde er indtruffen, udgaar der fra den Eiendom, hvor den farlige Virksomhed drives, en Paavirkning paa Naboeiendommen, hvorved denne paaføres betydelig Skade, og jeg indser ikke, at det med Føie kan paastaaes, at den Skadetilføielse, der saaledes sker, er Fabrikens Eiere uvedkommende. Nitroglycerin er nemlig et saa overordentlig farligt Stof, at der er al Sandsynlighed for, at der under tilvirkningen af samme med kortere eller længere Mellemrum vil indtræffe Uheld, som bevirke Explosion, og naar desuagtet en saadan Fabrik anlægges eller drives saa tæt ved Naboeiendom, at denne ved indtræffende Explosion er udsat for at tilføies Skade, maa det efter min Mening ansees for et uforsvarligt og utilbørligt Forhold, der maa medføre Erstatningspligt. Jeg skjønner ikke, at det kan ansees for mere end en rimelig Fordring, at den, der anlægger og driver en Nitroglycerinfabrik, skal tage Hensyn til den Sandsynlighed, der er for, at Fabriken i Tidens Løb vil komme til at gjøre Skade i større eller mindre Omfang, og at han enten skal indrette sig saaledes, at Skaden ikke kommer til at ramme Naboer, hvilket jo vil kunne ske ved at give Fabriken plads i en tilstrækkelig Afstand fra Nabogrund, eller ogsaa give Erstatning i indtræffende tilfælde. At Nitroglycerin er et farligt Stof, er ikke fra Indstævntes Side benegtet og har jo umulig kunnet benegter overfor selve den Begivenhed, som her foreligger, og de Oplysninger, som ved det efter Begivenheden afholdte Forhør ere tilveiebragte om Skadens Beskaffenhed. Indstævnte har imidlertid ikke villet erkjende, at det er saa overordentlig farligt, som Appellanten mener, og har f. Ex. antaget, at Krudt er et endnu farligere Stof end Nitroglycerin. Jeg tror imidlertid, at det af Loven afødt xx.xx.1871 fremgaar, at Nitroglycerin fra Lovgivningens Side er betragtet som det farligste af de forskjellige exploderende Stoffe, om hvis tilvirkning i større Mængde der kan være Spørgsmaal. Jeg skal i saa Henseende foruden til Lovens §1 henvise til dens §3, §4 §8. Men selv om den ikke var farligere end Krudt vilde dette efter min Mening Intet gjøre til Sagen. Hvad jeg har anført, vilde have den samme Anvendelse paa en Krudtfabrik som paa en Nitroglycerinfabrik.
Paa denne Nitroglycerinens ganske extraordinære Farlighed ere i nærv. Tilfælde Eierne af Nitroglycerinfabriken i Tide gjorte opmærksomme. Dette er for det Første skeet ved et Skjøn, som blev afgivet under en Aastedssag mellem Student Rustad og Nitroglycerinkompagniet i 1866, og ved hvilket Skjønsmændenes Erklæring gik ud paa: at Fabrikationen af Nitroglycerin medfører Fare for Explosion, at det kan paaregnes, at saadanne Fabriker med ubestemmelige Mellemrum ville explodere og at en Explosion af den omhandlede Fabrik sandsynligvis vil virke ødelæggende for Bygninger, Træer og levende Væsener paa den modsatte Bred af Elven, - som netop er det Sted, hvor Tobiesens Bygninger senere ere opførte. Dernæst har
Side:333
Nitroglycerinkompagniet faaet et Varsko ved Justits- Departementets Skrivelse af 19 Aug. 1868, hvori Departementet anmodede Amtmanden i Akershus Amt om at gjøre Fabrikens Eiere officielt bekjendte med "den Fare deres Fabrik og sammes Drift paa dens nærværende Sted antages at medføre, - forat de kunde blive fuldt opmærksomme paa det Ansvar, der i Tilfælde af indtræffende Skade kan komme til at paahvile dem." Endelig maatte jo Loven af 3 Mai 1871 og de forud for samme gaaende Forhandlinger ogsaa indeholde en Advarsel for Fabrikens Eiere. Efter dette kan der efter min Mening saameget mindre være Tale om nogen Ubillighed i, at Kompagniet gjøres ansvarligt for den Skade, som Fabrikens fortsatte Drift paa det samme Sted nu har medført for en Nabo.
Hvorvidt Spørgsmaalet, om Appellantens Ret til at kræve Erstatning kunde stille sig anderledes af den Grund, at han har kjøbt og bebygget sin paa den modsatte Side af Elven liggende Eiendom, efterat Nitroglycerinfabriken allerede var anlagt, er Noget, hvorpaa der efter Proceduren ikke er Anledning til nærmere at indlade sig. Der er nemlig ikke paa henne Omstændighed grundet nogen egentlig Indsigelse fra Indstævntes Side. Indstevnte har i Anledning heraf kun ytret, at naar man nødes til at udstrække Erstatnings-Ansvaret saa vidt som til at gjælde ogsaa Bygninger, der senere ere opførte paa Naboens Grund, saa skulde dette netop vise Urimeligheden af, at der paabyrdes Eierne af Nitroglycerinfabriken et saa udstrakt Ansvar som det, hvorom der ved nærv.Leilighed er Spørgsmaal, Men heri kan jeg ingenlunde være enig.
Efter hvad jeg saaledes har anført, behøver jeg fra mit Standpunkt ikke at indlade mig paa den subsidiære Procedure eller med andre Ord, paa Spørgsmaalet om, hvorvidt den omhandlede Explosion kan antages at være bevirket ved nogen Skjødesløshed eller Uforsigtighed, udvist af nogen af Fabrikens Veskommende, navnlig af den Mand, som der var tilstede umiddelbart før Explosionen. Men jeg maa bemærke, at netop hvad der med Hensyn hertil under den subsidiære Procedure fra Indstævntes Side er anført om, at Nitroglycerin er et saa uberegneligt Stof, at man umulig, fordi en Explosion, har fundet Sted, kan paastaa, at nogen egentlig Uforsigtighed er begaaet, forekommer mig end yderligere at godtgjøre, hvor ganske overordentlig farligt dette Stof er.
Jeg kommer altsaa til det Resultat, at Nitroglycerin-Kompagniet maa udrede Erstatning for den bevirkede Skade. Mod Erstatningens Størrelse er der forsaavidt angaar de under de to første Poster, opførte Beløb, resp. 930 Spd. og 127 Spd. 34 sz., tilsammen 1057 Spd. 34 sz., ikke gjort nogen Indsigelse. Hvad derimod angaar den tredie Post, Beløbet af det lucrum cessans, som er bevirket derved, at at Fabrikens Drift maatte standses, har Indstævnte ikke villet erkjende, at Tabet har været saa stort, som af Appellanten paastaaet, og Indstævnte har derfor paastaaet, at hvis Erstatning skal gives, maa det forsaavidt bestemmes ved Skjøn. Indstævnte har forøvrigt ment, at der ikke kunde være Spørgsmaal om at tilkjende Erstatning for dette lucrum cessans. Denne Indsigelse har imidlertid Appellantens Sagfører i sin Replik paastaaet at være ny ved Høiesteret, hvorfor han har protesteret mod, at der til den tages noget Hensyn, og hertil blev der fra Indstævntes Side i Dupliken ingen Bemærkning gjort. I ethvert Tilfælde kan jeg ikke finde det tvivlsomt, at Erstatning ogsaa forsaavidt maa gives, men Indstævntes Paastand om, at Erstatningen for denne Posts Vedkommende bestemmes ved Skjøn, maa blive at tage til Følge. Med Hensyn til Procesomkostningerne har jeg været i Tvivl om, hvorvidt de burde ophæves eller paalægges Indstævnte, men jeg tror dog, at der er mest, som taler for at opleve dem. Renter ville blive at tilkjende som paastaaet, fra Forligsindkaldelsen 8 Mai 1874.
Side:334
Konklusion:
Indstævnte, Nitroglycerinkompagniet bør til Citanten, Ingeniør O. Tobiesen, betale 1.057 - et tusinde syv og femti - Speciedalere 34.- fire og tredive - Skilling, samt Erstatning for det Tab, han har lidt ved, at Driften af hans Træsliberi maatte standses fra 24de April til 4de Mai 1874, med et saadant Beløb, som ved Skjøn af uvillige Mænd, optaget paa Indstævntes Bekostning bliver bestemt. - Af begge Beløb svares derhos 5 - fem - Procent aarlig Rente fra 8de Mai 1874 til Betaling sker. - Processens Omkostninger for Byretten og Høiesteret ophæves.
Assessor Blich: I det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.
Assessorerne J. S. Thomle, Saxlund, A. Thomle, extraordinær Assessor, Professor Aubert, samt Justitiarius Meldahl: Ligesaa.
Efter at Vagt og Tilhørere vare aftraadte, forat Konklusionen kunde redigeres, aabnedes atter Dørene, hvorpaa saadan Tillægsvotering foregik:
Assessor Blich: Jeg antager, at Skjønsbeløbet i Dommen bør udtrykkelig begrændses til ikke at overstige det Beløb, hvortil Indstævnte har indskrænket sin Paastand, nemlig 186 Spd. 66 sz.
Assessor J. S. Thomle: Enig med Assessor Blich.
Assessor A. Thomle, Professor Aubert og Justitiarius Meldahl: Ligesaa.
Assessor Hansteen: Jeg finder ikke Grund til at tilføie nogen saadan Begrændsning som den omhandlede, idet jeg henviser til Voteringen i den i Rt-1874-604-609 indtagne Sag.
Assessor Saxlund: Jeg har ingen Forandring at gjøre i mit Votum; jeg er enig med Assessor Hansteen.
Høiesterets Dom afsagdes derefter overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion med det af Assessor Blich foreslaaede Tillæg. Den kom altsaa til at lyde: "Indstævnte" osv. som Førstvoterendes Konklusion - - - - bliver bestemt, dog ikke over 186 - et hundrede sex og otteti Speciedaler 66 - sex og sexti - Skilling. Af begge Beløb osv.